Viden skaber os: Voksenlivet

Vores store mål i voksenlivet er at finde en mage, som man kan danne par med og få børn med. Videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke findes et egentligt regelsæt for, hvordan mennesket bliver tiltrukket af hinanden, men der er alligevel visse faktorer, som spiller ind. Den fysiske afstand spiller en stor rolle, når en romantisk relation mellem to mennesker opstår. Jo større geografisk afstand, der er imellem to mennesker, desto mindre sandsynligt er det, at de to mennesker vil danne par med hinanden. Selv om man siger, at det er det indre der tæller, så er udseende en væsentlig faktor for, hvilke personer man bliver tiltrukket af. Dog får andre egenskaber hen ad vejen større betydning i forbindelse med sociale interaktioner med en anden person. Fx kan egenskaben at være sød få en person til at fremstå mere fysisk attraktiv.
Gensidig tiltrækning er også vigtigt for at opnå succes i et forhold – det kan virke indlysende, men undersøgelser viser, at vi kan lide dem, der kan lide os. Det vil sige, at det oftest slår fejl, når vi spiller kostbare, fordi et indtryk af modvilje ofte resulterer i at tiltrækningen slukkes. Undersøgelser viser desuden også, at modsætninger faktisk sjældent tiltrækker hinanden. Vi finder hinanden mere tiltrækkende, hvis vi opfatter hinanden som meget ens, fordi vi bedst kan lide, det vi kender. Når vi finder en person, som er ret enig med os i vores verdenssyn, bekræfter det vores opfattelse af verden, og det giver os lyst til at holde kontakten ved lige med dem.
Selv med denne viden er det så muligt at forudsige, om to personer vil indgå i et fast forhold med hinanden? Nej desværre… Forhold er meget komplekse og stressende, og stress kan få os til at opføre os anderledes end vi plejer. Samtidig har vi ofte oplevelser med i bagagen, som også spiller ind, når vi starter op på ny relationer.

Hvordan ser forelskelse ud i kroppen?
Forelskelse er resultatet af en kemisk proces, der sker i hjernen. Forskning viser, at der opstår stor aktivitet i bestemte områder af hjernen, når man bliver forelsket. Man oplever intense følelser, som fødes af et kompliceret samspil af hormoner, neurotransmittere og hjerneområder. Disse følelser kan gøre os ovenud lykkelige, hvis kærligheden gengældes eller de kan gøre os deprimerede og ligefrem selvmordstruede, hvis vi bliver afvist. Følelserne bliver altså ekstremt styrende for vores adfærd, og derfor er forelskelse og kærlighed et emne, der har stor interesse inden for forskningsverdenen. Undersøgelser viser, at forelskelse opstår i de områder af hjernen, der styrer vores mest basale behov, som fx sult og søvn. Forelskelse er en del af evolutionen, som skal sørge for at mennesket som art overlever, og vi har derfor brug for at reproducere os selv. Hjernen er blevet udstyret med et belønningscenter, og denne belønning består fx i at vi får en intens lykkerus, hver gang vi får øje på vores udkårne. Den fysiologiske forklaring på denne lykkerus er, at vi får et skud dopamin, som i tilstrækkelig høj dosis udløser en glædesrus.

Hvad sker der i kroppen under graviditet?
Kvindens krop undergår en vild forvandling, når hun er gravid. Det er let at se forandringen uden på kroppen, men indeni sker der også noget! I takt med at fosteret vokser og optager mere plads, bliver organerne rykket sammen. Chicago’s Museum of Science + Industry har lavet en video, som viser hvordan kvindens krop indvendigt bliver sat under pres.
Se videoen her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/vild-video-saadan-flytter-kvindens-organer-sig-under-graviditeten

Der er nærmest ikke den ting udenpå eller inden i kvindens krop, som ikke ændrer sig i forbindelse med en graviditet. Som eksempler kan nævnes hjerte og kredsløb, hormonelle ændringer, åndedræt, anatomiske og fysiologiske ændringer, der kan påvirke muskel- og knogleapparatet m.m.

Stress
Stress er et engelsk udtryk og kan groft oversættes til belastning/spænding/påvirkning. Stress er faktisk ikke usundt i sig selv. Det er en naturlig reaktion i hjernen, der sættes i gang, når kroppen belastes mere end normalt. Fysiologisk set er stress en instinktiv kamp-flugt reaktion, som skærper vores sanser og gør os i stand til at kunne klare os over for en mulig fjende. Denne reaktion kræver energi, og det betyder, at sukker og fedt frigives til musklerne, og blodtrykket samt pulsen stiger. Blodet går fra tarmene og ud i musklerne, og samtidig øges blodets evne til at størkne. Den kortvarige stressreaktion er hensigtsmæssig, fordi den øger vores chancer for at overleve. Stress bliver derimod usundt, når kroppen bliver belastet hen over en længere periode. Det er denne stress, som flere og flere rammes af på arbejdsmarkedet. På grund af den støt stigende kurve af ansatte med stress er emnet ofte på dagsordenen både hos arbejdspladser, fagforeninger og blandt politikere på Christiansborg.

Læs mere
https://videnskab.dk/kultur-samfund/sex-starter-i-hjernen
https://faktalink.dk/stress
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme/fysisk-aktivitet/aendringer-i-kroppen-under-graviditeten/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaerligheden-er-ustyrlig
https://videnskab.dk/kultur-samfund/dating-forsker-disse-faktorer-pavirker-om-du-finder-den-eneste-ene