Vær med til at finde danskernes litterære yndlingscitat

13.08.19
Deltag med dit bidrag og se om det kommer med i afstemningen

 Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt. Det vigtigste er altid usynligt for øjet. - Antoine de Saint-Exupéry - Den Lille Prins

Der er så mange gode litterære citater derude, og det kan ofte være en god idé at skrive et citat ned, når man sidder med bogen, så man kan huske det længe efter. Har du også et citat som har sat sig fast eller som betyder noget for dig? 

Skriv dit yndlingscitat lige her. Indsamlingen af citater foregår frem til 1. september. Derefter udvælger en jury nogle af citaterne, som sættes til afstemning fra d. 4. til d. 11. september. Danskernes yndlingscitat bliver offentliggjort i slutningen af uge 37.

Uge 37 er Danmarks Biblioteksuge 2019, hvor landets biblioteker sætter ekstra fokus på læsning under overskriften ”Læsning forandrer dig og verden”.