""

Sådan genåbner Hørsholm Bibliotek mandag d. 26. april – med coronapas

24.03.21
Hørsholm Bibliotek åbner endelig igen. Indtil videre vil der dog stadig være nogle restriktioner på, hvordan du kan bruge biblioteket. Du skal fremvise et gyldigt coronapas samt ID for at komme ind, og biblioteket vil derfor stadig have meget begrænset åbningstid.

Bemærk: siden opdateres løbende!
Da vi først har modtaget retningslinier d.d. (20.4.) har det ikke været muligt at åbne op før på mandag.

Åbent næsten som normalt - med coronapas
Fra mandag den 26. april kan du komme ind på biblioteket og låne og aflevere bøger og andre materialer, læse avisen, benytte pc’er, printe og kopiere i den bemandede åbningstid.
Du skal fremvise et gyldigt coronapas for at kunne benytte biblioteket. Her kan du læse mere og downloade dit coronapas.
Derudover skal du bære mundbind eller visir og huske at spritte hænder eller bruge handsker og holde god afstand til andre. 
Vi opfordrer til, at du bruger den håndsprit, vi har sat frem ved bibliotekets indgang og ved andre berøringspunkter.

Åbningstiden er - alle hverdage kl. 11-15 og tirsdag og torsdag yderligere i tidsrummet kl. 17-19.
Lørdage er der åbent i tidsrummet kl. 10-14.

Afhentning og aflevering uden coronapas
Har du ikke et coronapas, har du mulighed for at hente dine reserverede materialer i Kulturhus Trommens foyer. Udleveringen af reserveringer sker efter tur, og du skal være opmærksom på, at der kan være ventetid.

Gebyrer og erstatninger
Der er frit lejde for aflevering af materialer frem til og med den 10. maj. Herefter vil der igen blive opkrævet gebyr- og erstaningsbeløb ved for sent aflevering.
Vær opmærksom på, at der ikke bliver slettet gebyrer og erstatningsbeløb, der er pådraget før d. 8. december.

Begrænset antal besøgende
Der må kun være et begrænset antal besøgende i biblioteksrummet ad gangen. Du kan risikere at blive stoppet ved indgangen, hvis der er for mange mennesker i huset. Når du tager ophold på biblioteket, skal du overholde afstandskravet på 2 meter.

Mødelokaler
På grund af gældende corona-restriktioner åbner vi i perioden frem til d. 20. maj kun mødelokalerne i Kulturhus Trommen for aktiviteter for børn og unge under 18 år. Fra d. 21. maj forventer vi, at læsegrupper og andre borgere i alle aldre må mødes til indendørs kultur- og fritidsaktiviteter i den bemandede åbningstid med fremvisning af coronapas. Et evt. forsamlingsloft kendes endnu ikke. Du er velkommen til at booke et lokale fra og med den 21. maj.

 

Find mere information om coronavirus på kommunens hjemmeside.
Denne side vil løbende blive opdateret med evt. ændringer og nyheder. Vi håber, du vil have forståelse for, at denne genåbning foregår i etaper.

Vi glæder os til at se dig!