""

Læs gratis børnebøger på nettet i sommerferien!

05.07.19
Nu kan alle børn kvit og frit læse en masse superfede børnebøger, inden skolerne starter igen i august.

Bøgerne er at finde på Gratis Børnebøger. De kan læses direkte på pc, tablet eller smartphone, og det kræver hverken login eller registrering.

Der er flere genrer at vælge imellem: humor, spænding, gys m.m. Og der er desuden mulighed for at downloade et kortspil med Nomerne eller lave musik med Nomerne!

Bøgerne er skrevet af holdet bag Gratis Børnebøger: Henrik Einspor, Benni Bødker, Ellen Holmboe, Emil Blichfeldt, Jan Kjær, Morten Dürr og Bo Skjoldborg.

Bøgerne kan læses frem til 9. august. Find dem her: Gratis Børnebøger.

Tags