Juli måneds udstilling på biblioteket

07.05.19
I hele juli måned på bibliotekets 1. sal kan du nyde smukke, farvestrålende malerier af Michael Besander.

Michael Besander fortæller om sig selv:

Jeg er autodidakt og har beskæftiget mig med kreative udtryksformer det meste af mit liv. Jeg begyndte at male i 2008. Jeg maler hovedsagligt abstrakte malerier i akryl på lærred, hvor jeg i akrylmalingen eksperimenterer med naturmaterialer som f.eks. sand.

Mine malerier er ofte et udtryk for mine stemninger og tanker, og hvert maleri er unikt. Inspireret af mine mange udenlandsrejser under fjerne himmelstrøg, lader jeg impulsivt farverne flyde ud på lærredet.                      Jeg holder af at bruge generøse mængder maling og stærke farver – På det sidste har jeg dog eksperimenteret med jord- og sandfarver.

Mine malerier er blevet solgt, efterhånden som jeg har fremstillet dem, men det er alligevel blevet til en del udstillinger igennem årene.