""

Inspiration til nye højtlæsningsbøger for de 6-12 årige

01.04.20
Kender du det, at man lige mangler bogen til 'godnatlæsningen' - og man har været igennem alle bøgerne på børnenes hylder så mange gange, at man kan dem udenad? Så kig med her, hvor vi har samlet nogle super fede nyere højtlæsningsbøger, du naturligvis kan tilgå digitalt.

Waldur - drengen med det store hoved af Dorte Grynderup er en fantastisk bog - sjov og eftertænksom fortælling om Waldur der er lidt anderledes end de andre. Oplæsning fra 8 år - og med dette link, kan I lytte til oplæsning sammen, nu hvor man ikke lige kan hente bogen på bib!

Silkes verden af Christna Nordstrøm, er en velskrevet fortælling om venskab på trods af forskelligheder, om at følge sig anderledes og om at tackle de udfordringer, man støder på, når man selv eller bedsteveninden er kørestolsbruger. For 8-11-årige piger, der gerne vil læse om venskab og pigeliv

 

Ellebæt: Jagtens på feernes skat af Kat L. Lassen er er ægte fe-eventyr med flotte illustrationer, skattekister og naturligvis en fæl trold. Super godnathistorie til de 5-10 årige

Kan du slet ikke få nok af alfer og eventyr og fine, sjove illustrationer, så er Liljas eventyr af Josefine Ottesen lige noget for dig. Klik på bogen - så kan du selv lytte! Mest til piger fra 5- 8 år

Paris Belinda Hansen af Anne Sofie Hammer er en fortælling med fine illustrationer om en pige, der ikke er født med en sølvske i munden. Højtlæsning 9-12 år

Modige Magnus - en uge vendt på hovedet af Carl-Johan Forssèn Ehrlin handler om det at flytte børnehave og alle de følelser det bringer med. Første del er oplæsning for børnene og anden del er gode råd til hvordan man kan åbne for en god dialog med barnet. Smukke illustrationer. Højtlæsning for de 4-5 årige.

Petruska Weingartens halve hjerte af Liva Skogemann er en fængende og stemningsfuld historie om fantasi, forbandelser og det at være søskende. Smuk bog til de 6-9 årig. Kan selvlæses fra 9 år

5 minutters eventyr af Peter Gotthardt er for jer der elsker eventyr - her har I nemlig en stor samling af kendte eventyr, i en forkortet udgave, så de kun tager 5 minutter at læse op for de mindste. Højtlæsning for 3-5-årige

Ottos ikke - noget historier af Lars Daneskov er ti sjove ikke-noget-historier om Otto, der går i børnehave og aldrig har lavet noget, når mor, far eller andre spørger. Hyggelig og skæg højtlæsning for de 4-7-årige