Historier om Danmark: De ældste tider....

Stenalderen er en forhistorisk periode der forekommer i de fleste områder af verden, kendetegnet ved at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand. Desuden lavedes redskaber også af en lang række mindre hårde materialer som f.eks. træ. Man kan også sige at redskaber aldrig blev fremstillet ved at smelte metal. Stenalderen efterfølges de fleste steder af enten bronzealder, f.eks. i Danmark, eller kobberalder. Menneskets historie før stenalderen behandler man indenfor (palæo)antropologien.

Inddeling:
Stenalderen er  det ældste og længste af forhistoriens tre tidsafsnit: stenalder, bronzealderen og jernalderen. Stenalderen begyndte med fremstilling af de første stenredskaber for ca. 2,4 mio. år siden.
 Den inddeles i tre perioder: palæolitikum, mesolitikum og neolitikum. I Danmark er palæolitikum og mesolitikum synonym med ældre stenalder eller jægerstenalder, indtil ca. 4000 f.Kr., mens neolitikum svarer til yngre stenalder eller bondestenalder, ca. 4000-1700 f.Kr.

Tidligst var her mennesker – vel neandertalere - i Mellemistiden for ca. 125 000 år siden, at dømme efter marvspaltede dådyrknogler fra Hollerup og en håndkile (slagvåben). Mammutter færdedes her til for 13.200 år siden. Efter isens afsmeltning omkring 13000 f.v.t. indvandrede rensdyrjægere af den moderne race fra kontinentet med de såkaldte Hamburg- og Federmesser-kulturer, senere Bromme- og Ahrensburg-kulturer, til det åbne landskab. Ved Slotseng i Sønderjylland er for nylig et dødishul med knogler fra mange rensdyr udgravet.

Mobilitet:
Jægerne var afhængige af jagtdyrenes vandringer, derfor brugte de mobile bopladser, der synes at tegne vandringsruter over Lolland til Skåne. Dengang var det hele landfast til langt op i Kattegat. Hvordan havets rige ressourcer udnyttedes, ved vi derfor ikke. Organiske materialer udgør ni tiendedele af redskaberne i den slags kulturer, men vi kender stort set kun flintpile og -redskaber, bortset fra enkelte harpunspidser og slagvåben af rentak.
Efter skovens indvandring skiftede jægerkulturen karakter fra omkring 9000 f.v.t. - den såkaldte birke-fyrretid. I urskoven jagede Maglemosekulturens folk, bedst kendt fra bopladser ved indlandets søer i de store sjællandske moser som Åmosen og ved de jyske åer. Kystbopladserne ligger nu på havets bund. Jægerne kunne dengang gå til England!

Teknisk udvikling:
Kendetegnende for stenalderen er også at mennesket i løbet af denne periode at udviklede en lang række metoder og teknologier, som for eksempel ild!
Internationalt dækker stenalderen hele den geologiske epoke Pleistocæn, men starter i Pliocæn og slutter i Holocæn. Stenalderen er således den eneste (for)historiske periode der strækker sig ind i den tidligere geologiske periode Neogen. 

Pleistocæn er som geologisk epoke især kendte for sin lange række af vekslende istider, der også dækkede store dele af Danmark, og som nok var medvirkende til at mennesket først indvandrede efter den sidste istid - selvom klimaet i næsten alle mellemistiderne var mildt nok - og der kendes da også enkelte spor af mennesker fra tidligere mellemistider.
Hvornår stenalderen varede fra og til varierer stærkt fra verdensdel til verdensdel. I Danmark ligger det meste af stenalderen, på nær de første 3-4.000 år, i Holocæn perioden.

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om denne tidsperiode kan du få en masse viden på biblioteket:

Oprindeligt skrevet af Halsnæs Kommune - Bibliotekerne.