Filmstriben_Om heste og mænd

CPH PIX på Filmstriben

Filmfestivalen CPH PIX er i gang. Se tidligere PIX-film på Filmstriben.

CPH PIX – Danmarks største spillefilmsfestival – løber af stablen i disse dage. Biograferne åbner dørene for publikum til et program med hele 158 film og masser af events. På Filmstriben kan du se eller gense flere af de film, som tidligere har været vist på festivalen. Der er masser af guld at finde, og det er ganske gratis. Alt du behøver er dine loginoplysninger, som du bruger på biblioteket.

 

Se f.eks. ’Danmark’ (2017). 18-årige Norge er en vaskeægte dagdriver, hvis hverdag går med at drikke øl, feste og skate, mens han tjener lidt penge som handicaphjælper. Da 16-årige Josephine møder op på hans dørtrin og fortæller, at hun er blevet gravid bliver der rusket op i Norges tilværelse som ungkarl.

 

Eller ’Om heste og mænd’ (2013). Seks islandske skæbnefortællinger, hvor fx en forfængelig mand oplever, at hans hoppe bestiges, mens han selv sidder i sadlen! Og der er historien om manden, som på sin hest svømmer ud til et russisk skib for at købe vodka, og om manden, der klipper al pigtrådshegn på sin vej i stykker.

 

Eller ’Marshland’ (2014). Året er 1980, det politiske klima i Spanien ligger og roder mellem diktatur og demokrati. To kriminalbetjente, Pedro og Juan, er på vej fra Madrid til det støvede Andalusien, hvor to unge søstre er forsvundet. Betjentene er meget forskellige af temperament men må samarbejde for at finde morderen inden flere dør. Fascinerende spansk thriller.

 

Se hele Filmstribens CPH PIX-bagkatalog her.

Læs mere om CPH PIX '18 og se filmprogrammet her.

 

CPH PIX kan opleves fra 27. september til 10. oktober i København og omegn.