Biblioteket viser film i biografen

10.07.17
Til efteråret kan du tage med biblioteket i biografen og se dokumentarfilm om berømte danske forfattere.

Den sidste mandag i hver måned (begyndende i september) viser biblioteket film i Trommens biograf. Vi har til at starte med udvalgt en stribe litteraturfilm, som portrætterer nogle af de bedste danske forfattere. Du kan læse mere om filmene ved at klikke på titlerne herunder. Alle visninger starter kl 15.00 og varer ca. halvanden time.

Den første gang er den 27. september, hvor vi viser de to dokumentarer At skrive eller dø : om forfatteren Henrik Stangerup og Mellem bjergene og havet - et portræt af digteren Henrik Nordbrandt.

Den 30. oktober handler det om den verdenskendte digter Inger Christensen, som bl.a. står bag Sommerfugledalen og Alfabet, i filmen Cikaderne findes : en portrætfilm.

Den 27. november kan man opleve både den dystre og den lyse side af Karen Blixen i filmene Bag Blixens maske og Rungstedlund - Karen Blixen 1953.

Sidste mandag i december springer vi over, da det er midt i juledagene, men 29. januar 2018 starter vi op igen med dokumentaren om forfatteren bag Afrika-trilogien og Nordkraft, Jakob Ejersbo.

Alle filmvisningerne er gratis og der kræves ingen billetter, så man kan bare møde op.