November blues – revisited

13.11.19
Halloween er lige vel overstået og nu er der julebryg på hylderne! Vi er i november, den absolut mest overflødige måned i året! En lille trøst er dog at lægge ører til noget god musik! Her er et par smagsprøver.

Blues caravan 2019 er et live-album og en DVD med serbiske Katarina Pejak, sang og guitar, finske Ina Forsman, sang og amerikanske Ally Venable, sang og guitar. Det er tre seje tøser, der kan noget!

Patrick Watson fra Montreal er singer/songwriter, der rent genremæssigt bevæger sig i et bredt spektrum af pop/rock med nogle arrangementer af nærmest klassisk tilsnit.

Klimakrigeren Neil Young giver ikke op og her på sit 39. album får alle miljøsynderne igen nogle på frakken!

Amerikanske Ryan Bingham har en fortid som rancher og rodeorytter i New Mexico, så man kan sige at han har country genet under huden på bedste autentiske vis.

Lightning Dust er en canadisk duo fra Vancouver der gør det i mørk synth-rock her på deres fjerde anmelderroste album.

Lån musikken på biblioteket og lyt til smagsprøver her 

Materialer