Midsommer

Når bålet er slukket og midsommervisen er sunget, er det måske på tide at søge indendørs og fortsætte festen der. Lidt god musik skal der til. Repertoiret på denne nyhedsliste er meget alsidigt, der er både noget for de unge og noget for de gamle - håber vi!

Det er nok mest de ældre generationer, der holder fast i blues’en. Her er en af de gamle drenge, nemlig guitaristen Christone Ingram også kaldet ”Kingfish”. Det bliver ikke meget bedre!

Crooneren Claus Hempler har udgivet sin tredje CD og til manges overraskelse nu med danske tekster. Det er han sluppet usædvanligt godt fra. 5 stjerner i Gaffa.

Bruce Springsteen er blevet en ældre herre. På sit nyeste album med den meget sigende titel ”Western stars” er han klart ovre i Americana genren, og det går bestemt ikke for stærkt! Anmeldelserne var noget lunkne.

Sting er heldigvis stadig i live og giver på sit nyeste album ”My songs” sine egne nyfortolkninger af nogle af hans klassiske sange. Ganske spændende, synes jeg.

Vi slutter af med det amerikanske indie rock band Vampire Weekend, der spiller deres helt egen blanding af afropop tilsat skæve og humoristiske toner fra alskens forskellige instrumenter.

Glædelig Sankt Hans og god fornøjelse!

Lån musiken på biblioteket og lyt til smagsprøver her 

21.06.19