Gode musikoplevelser til nytår med Stingray Qello

03.01.19
Kom i festlig stemning med koncertoptagelser af høj kvalitet

Dette efterår har biblioteket, med stor succes, vist to fremragende klassisk koncertoptagelser på Lilletrommens store lærred. Optagelserne blev stillet til rådighed af musikdatabasen Stingray Qello, som er en stor digital samling af musikdokumentarer og koncertfilm inden for alle genrer.

Har du bopæl i Hørsholm, kan du benytte det digitale tilbud derhjemme og dermed få adgang til alverdens musikfilm optaget i rigtig god kvalitet. Stingray Qello er intet mindre end en guld-base, hvis du er musik-interesseret.

Nyd koncerter hjemme i stuen eller lad god musik køre som baggrundsmusik, når du arbejder i køkkenet, løber en tur i skoven eller arbejder på din kontor-pind.

Musik til nytårsfesten?

Nytårsfesten venter også lige om hjørnet. Kom i stemning med en festlig live-koncert - f.eks. et pop-brag med Beyoncé, disco-nostalgi med Earth Wind And Fire eller klassisk croon med Frank Sinatra. 

Læs mere om hvordan du bruger Qello her eller se den korte introduktionsfilm fra ekurser.nu her:

 

Stingray Qello: Introduktion

 

Med dit bibliotekslogin har du gratis adgang til Stingray Qello og mere end 1700 koncertfilm og dokumentarer inden for populær musik.

God fornøjelse med Stingray Qello!