Til lykke, Ulrik Høy

Af Nina
09.09.15

Således indledte ronkedoren Klaus Rifbjerg sin ”fødselsdagshilsen” i Information til en anden stor ronkedor, Ulrik Høy, da han fyldte 60 i 2005. Herefter fulgte en relativ mild tilsvining af Rifbjergske dimensioner af denne, en af højrefløjens skarpeste klummeskrivere. 

10 år senere fylder Ulrik Høy nu 70, og i denne forbindelse er der udgivet en samling klummer og artikler fra Weekendavisen i perioden 1986-2011, 70 i alt. De er udvalgt af de tidligere kolleger Arne Hardis, Hans Mortensen og Poul Pilgaard Johnsen. Ulrik Høy er ubetinget en af dansk journalistiks store skribenter, og selvom man muligvis ikke er enig i hans politiske ståsted (medstifter af CEPOS i 2004) kan man ikke undgå at respektere hans skriverier, der både bærer præg af stor viden, humor og en lyrisk og poetisk tilgang til stoffet. Det er tekster, der fortjener at blive bevaret for eftertiden, og jeg har det selv sådan, at jeg i mange år glædede mig til at læse hans klumme bag på kultursektionen i Weekendavisen. Desværre blev Ulrik Høy ”sparet” væk hos Berlingske Media sidst på sommeren i 2012. Nyd denne enestående samling af artikler, der vedholdende og insisterende bl.a. var med til at få rehabiliteret  historieprofessor Bent Jensens gode navn og rygte.


Høy på ord : 70 perler og platugler. – 2014. 199 sider.

/Benny

Materialer