Signe anbefaler: Snup en klassiker
Vinteren er over os. Inden vi får set os om, banker julen og måske en juleferie på døren. De mørke måneder er oplagte læsemåneder - og måske bliver der tid til at læse eller genlæse en af klassikerne fra hylden?
En god klassiker bliver aldrig støvet
For mange forbindes litterære klassikere måske med støv, og som noget man læser - hårdt tvunget - i skolen eller på universitetet. For andre forbindes klassikere med dannelse, kulturarv og evigtgyldige fortællinger - ofte om det at være menneske. Jeg hælder til det sidste og vil gerne her slå et slag for ikke kun at læse de mange, nye forrygende udgivelser, der finder vej til bibliotekets og boghandlerens hylder. Jeg vil gerne opfordre til også at gribe fat i de gamle bøger - dem med brun læderryg og guldbogstaver. Klassikere kan nemlig noget særligt. De holder sig friske og aktuelle på tværs af årtier og århundreder. De gør os klogere på vores historie, hvordan det er og var at være menneske – nu og tidligere. Jeg overraskes ofte over, at de menneskelige erfaringer og følelser er nogenlunde ens over tid til trods for, at verden synes at galoppere derudad.
Døden i Venedig
Nogen tænker måske, at klassikere er murstenstunge bøger, som man minimum skal afsætte en sommerferie til at komme igennem. Det behøver dog slet ikke at være sådan, og jeg vil her anbefale en lille, slank sag: Døden i Venedig af Thomas Mann fra 1912.
Miniromanen er en kærlighedshistorie om en ældre mand, en forfatter med høj agtelse i samfundet, der fascineres og fuldstændig opsluges af en ung smuk mand på en sommerrejse væk fra sine skriverier. Bogen er en sælsom fortælling om den altfortærende kærlighed. Men også en historie om en mand, der lyver for sig selv. Og som går til grunde og dør efter en kort, hedebølgevarm ferie i Venedig, hvor hovedpersonen er blevet alt det, han inden sin rejse blev frastødt af og foragtede.
Læseren ved fra begyndelsen af bogen, at det må gå galt - vi ser, hvordan tingene glider hovedpersonen af hænde, vi ser de fatale valg, han træffer. Bogen er enestående i sin stramme komposition og er simpelthen overlegent forfattet. Sanseligheden er overvældende i bogen - heden og stanken fra Venedigs kanaler og de rådne jordbær sidst i bogen kan næsten både lugtes og smages. Fortællingen er kompliceret i sine referencer til de store klassiske tænkere og forfatterskaber, hvilket man dog ikke skal lade sig afskrække af. Miniromanen er nemlig også virkelig sjov! Humoren er underspillet, men har man først fået øje på blinket i øjenkrogen, finder man en herlig ironisk og bidende tone, som er forfriskende.
/Signe