Signe anbefaler: Knuder af Gunhild Øyehaug

Vi mennesker er en uudtømmelig inspirationskilde for forfattere – hvordan vi opfører os, vores relationer til hinanden, vores tanker, følelser og bevæggrunde – studiet af alle disse forhold slutter aldrig.

Igen vil jeg gerne slå et slag for novellegenren, som kan noget helt særligt. Formen er kompakt, og selve novellen fortætter ofte en enkelt (gerne skelsættende) begivenhed, hvor der dog sjældent gives en klart udtalt eller utvetydig forklaring på, hvad der egentligt er sket eller hvorfor. Novellens indhold står dirrende tilbage efter endt læsning og kræver af sin læser, at hun/han selv må finde frem til en kerne eller betydning. Noveller er nogle gange en lidt krævende – men også ofte både sjov og uhyre præcis genre, der tvinger læseren til at reflektere over det skrevne og ikke mindst alt det usagte.

”Novellens norske mester”

Gunnhild Øyehaug er en norsk forfatter og digter og er af The New Yorker blevet kaldt ”novellens norske mester”. Øyehaug debuterede i 1998 med digtsamlingen ”Slaven av blåbæret”, men fik sit store publikumsgennembrud med romanen ”Vente, blinke” i 2008. Bogen blev i 2015 filmatiseret under titlen ”Kvinder i for store herreskjorter”. Sidste år udkom på dansk novellesamlingen ”Knuder”, som består af Øyehaugs to novellesamlinger ”Knuder” og ”Drømmeskriver”.

Humoristisk, nyskabende, legende

Fælles for novellerne i ”Knuder” er, at de hver på forskellige måder undersøger menneskers relationer til deres medmennesker og omverden. Vi møder bl.a. onklen, der uden at ænse sine omgivelser holder en upassende og temmelig akavet tale til begravelsen af et ældre familiemedlem. Vi møder Marianne og hendes søn Kåre, som er forbundet via en usædvanlig navlestreng, ingen kan klippe, operere eller skære over – hvilket naturligvis sætter sine begrænsninger for et normalt levet liv. Og vi møder den psykisk udfordrede ægtemand i novellen ”Mildt og dejligt”, der langt om længe bevæger sig afsted på en mission til IKEA for at købe rullegardiner til sin søns værelse.

Samlingen er finurligt humoristisk, grotesk, syret og sine steder fuldstændig vild i sin genreudfordrende formeksperimenter. Har man mod på at læse noget af det bedste, legende og mest nyskabende inden for skandinavisk kortprosa lige nu, er novellesamlingen ”Knuder” et fornemt bud.

/Signe