Signe anbefaler: Evigt aktuelle Pontoppidan

30. august har Bille August premiere på sin nye film, filmatiseringen af Henrik Pontoppidans store udviklingsroman Lykke-Per. Det er oplagt i denne anledning at dykke ned i romanen fra 1863. Er tiden dog ikke helt til ca. 800 siders forrygende dansk prosa, men har man alligevel lyst til at smage på Pontoppidans til alle tider aktuelle sprog og skrivestil, kunne man i stedet kaste sig over den korte fortælling (ca. 60 sider) Isbjørnen fra 1887, som første gang blev udgivet, dog i anden udgave, som føljeton i Morgenbladet i 1884.

Historien om et menneske

Bogen omhandler den fysisk uskønne og ukonventionelle præst Thorkild Asger Ejner Frederik Müller, beskrevet som ”præsternes rædsel, skolelærernes harme og bispens fortvivlelse” (s. 7). Thorkild gennemlever en hård barndom og ungdom med drillerier fra alle kanter og ender på teologistudiet med en efterfølgende lang – og heldigvis lykkelig – årrække som præst i Grønland, for til sidst som aldrende at vende hjem til Danmark igen, hvor han bliver sognepræst. Dette dog til mange af præsterne på naboegnenes store fortrydelse og misbilligelse, da Thorkilds facon i al sin kantethed og grovhed mildest talt er alternativ. Sognets indbyggere er af en anden holdning, dog kun indtil de kommer på andre tanker og til sidst vender sig mod Thorkild.

Sproget er som altid hos Pontoppidan på en og samme tid sansemættet og præcist og kan i denne bog springe fra brutalt frastødende til helt fortryllende, som i denne glødende naturbeskrivelse af grønlandske isfjelde: ”Rolige, majestætiske gled disse polarhavets mægtige sejlere hen under den vinfarvede himmel … som æventyrslotte … som svømmende krystalpaladser, med tinder og kuplede tårne, solrøde, azurblå eller ligesom dryppende af blod og guld”. (s. 28)

Mere Pontoppidan

Bliver man først bidt af Pontoppidan, vil man have mere – erfaringsmæssigt kan vi på biblioteket konstatere, at en hel del bruger sommerferien på at læse eller genlæse Pontoppidans Lykke-Per, hvilket derfor kan betyde, at bogen ikke altid står på bibliotekshylden. Men der er heldigvis andre muligheder! Et ikke mindre godt og i sig selv stærkt anbefaleseværdigt alternativ kunne f.eks. være det oprindelige tre-binds værk Det forjættede land (1891-1895) om den idealistiske præst Emanuel Hansted.

En perle

Med disse værker nævnt vil jeg til sidst tilføje, at Pontoppidans forfatterskab er en uundgåelig perle fra den danske litteraturskat. Og selvom forfatterskabet efterhånden med sine mere end ca. 130 år ikke kan karakteriseres som nyskrevet, formår det stadig at være aktuelt og friskt, hvilket vel er det, der kendetegner god litteratur og de udvalgte værker, som kan bryste sig med titlen: klassikere.

/Signe

""
30.07.18