Signe anbefaler: En perlerække af små, fine bøger
Lille Bogdag
Hvert år bliver der afholdt ’Lille Bogdag’ i København, som en pendant til Bogforum, hvor især de store forlag fylder i programmet. Ved ’Lille Bogdag’ er det alene de små forlag, der deltager. Karakteristisk for forlagene denne dag er, at de BRÆNDER for deres udgivelser – som ikke nødvendigvis altid er økonomisk rentable, men som i kvalitet og håndværk oftest er prima.
I år foregik bogdagen(e) den 25.-26. maj på Johan Borups Højskole, og her faldt jeg over en sand perlerække af små udgivelser i form af bogserien ’Bestarium’ udgivet af Forlaget Virkelig.
Små, undseelige hæfter
Bestarium-bøgerne har cirka samme format som Århus Universitets populære faglitterære serie ’Tænkepauser’. Bestarium-serien indeholder dog modsat tænkepauserne korte, skønlitterære tekster af forskellige forfattere. Som forlaget skriver: ”Bestarium er en bogserie med kærlighed til litterære kortformer, skitser, poetikker og laboratorier af enhver art. Tekster, hvor den største forestillingskraft og tænkning rummes på nogle få sider”. Det fine ved teksterne er – ud over den åbenlyse litterære oplevelse, teksterne i sig selv giver – at de på fineste vis kan fungere som smagsprøver på nye genrer eller forfatterskaber.
Ursula K. Le Guin
Selv har jeg via serien bl.a. fået øjnene op for den mageløse, finurlige forfatter Ursula K. Le Guin (1929 -2018), som jeg ikke tidligere har haft blik for. Hun er repræsenteret i serien med bl.a. de to tekster ’Sur’ og ’Akaciefrøenes forfatter’. Sidstnævnte er en skæv, lille, fortættet tekst på 18 sider fordelt over tre kapitler. Kapitlerne giver sig ud for at være uddrag fra det fiktive tidsskrift ’Tidsskrift for Therolingvistisk Forening’. En forening af lingvister, der forsker i dyrs og planters sprog og fortællinger. Uddragene er alle holdt i et forskerlignende sprog, hvor intet er for småt eller detaljerigt til at blive nævnt – første uddrag omhandler en myrers fortælling kommunikeret ved hjælp af røre-kirtelsekret på afkimede akaciefrø. Ikke overraskende er der en del usikkerhed forbundet med afkodningen af både denne kommunikationsform samt de andre former, der underspillet humoristisk bliver afdækket i de følgende uddrag. Jeg kan varmt anbefale, at man giver sig i kast med Le Guins værker – selv vil jeg som det næste kaste mig over novellesamlingen ’Gwilans harpe’ fra 1987, hvor ’Sur’ oprindeligt stammer fra. Jeg har store forventninger!
Bestil Akaciefrøenes forfatter på bibliotek.dk.
/Signe