Signe anbefaler: En fortælling om en far
Kigger man mod Frankrig i sin jagt efter ny kvalitetslitteratur, vil jeg her især fremhæve bogen ’Hvem slog min far ihjel’ af Édourd Louis. Den korte roman er på kun 71 sider og gør ikke meget væsen af sig med den minimalistiske sorte forside med kun forfatternavn og titel som eneste komponenter. Men det skal man ikke lade sig snyde af. Bogen er en lille perle af en selvbiografisk roman med stort udsyn.
Frankrigs arbejderklasse
Centrum i romanen er Louis’ syge far, faderens forfald samt Louis’ ambivalente forhold til denne far, som gennem opvæksten svingede mellem kærlig, fraværende og direkte ubehagelig i sin relation til sin familie og herunder søn. Som det f.eks. her kommer til udtryk: ”En dag gav du mit yndlingslegetøj, et brætspil der hed Docteur Maboul, til naboen. Jeg spillede det hver dag, det var mit yndlingsspil, og du gav det væk, uden nogen grund. Jeg tudede, og jeg tryglede dig. Du smilede bare og sagde: ”Sådan er livet.”” (s. 57)
Farens benhårde baggrund og liv som en del af en langt hen ad vejen forarmet arbejderklasse, hvor uddannelse er noget, andre mennesker stræber efter, og hvor der – trods fuldtidsarbejde – aldrig er penge nok, er heldigvis meget langt fra den virkelighed, de fleste danskere lever.
Et kig ind i en anden verden
Bogen giver derfor et kig ind i en verden, vi i Danmark ikke hører meget til: arbejderklassens virkelighed i et skævvredet Frankrig – og giver indirekte et bud på, hvorfor en bevægelse som ’de gule veste’ er blevet så stor i Frankrig. Den samfundskritik, bogen indeholder, hænger uløseligt sammen med det primære omdrejningspunkt i romanen: relationen mellem far og søn – og med den smerten og glæden. Og drømmen og det spinkle håb gennem generationer om et bedre liv.
Opfølger til debuten
Forfatteren Édouard Louis debuterede i 2014 med den prisvindende selvbiografiske bestseller ’Færdig med Eddy Belleguele’. ’Hvem slog min far ihjel’ er den uafhængige efterfølger til denne. Ind i mellem disse to bøger har Louis udgivet bogen ’Voldens historie’ (2017). Jeg er virkelig glad for, jeg kastede mig over ’Hvem slog min far ihjel’. Den har givet mig blod på tanden, og næste ferie skal bl.a. gå med at læse resten af det endnu unge, men lovende forfatterskab. Jeg glæder mig.
/Signe