Signe anbefaler: Den genkendelige hverdag på syre

Et litterært stedbarn

Nogle bøger og genrer kræver mere formidling end andre – og et af stedbørnene i den litterære verden er desværre for nogen novellen (bortset fra i gymnasier og folkeskoler, hvor længden gør dem til oplagt undervisningsmateriale). Jeg har talt med flere, som synes, historierne er for korte, og at de ønsker sig flere detaljer om f.eks. omstændighederne, karaktererne og miljøet, end hvad novellen giver fra sig. Omvendt kan man argumentere for, at det netop også er charmen ved novellen – at ikke alt bliver givet, og at man efter endt læsning må gå og tykke lidt på teksten. En anden stor fordel ved noveller er, at har man svært ved i en travl hverdag af få tid til at læse, så er noveller en forrygende gave, da de er små afsluttede enheder, som kan nydes, når der blot er en time eller to tilovers.

Ælle bælle mig fortælle

Hvis man ønsker at kaste sig ud i novellens komprimerede univers, vil jeg gerne anbefale den intet mindre end forrygende og humoristiske novellesamling Erle Perle af Nanna Goul, som udkom sidste år. Bogen er Gouls anden udgivelse, hun debuterede i 2012 med romanen Privat Skov.

Goul skriver med stor sans for sprogets ofte subtile detaljer – og ikke mindst med et perlende overskud af humor, som gennemsyrer de i alt 11 noveller i samlingen. Samlingens overskrift henviser bl.a. til, at alle noveller i en eller anden grad behandler eller indeholder det barnlige, det at være barn, at have (eller miste) et barn – eller være barn af nogen. Men bogens titel indikerer også noget næsten magisk – noget trylleviselignende eller vrøvleremsepræget. Og at der er noget magisk eller måske næsten syret på færde i teksterne, er gennemgående for alle novellerne. De udspiller sig alle i almindelige genkendelige hverdagsmiljøer, hvor alt egentlig ligner den verden, vi alle går rundt i. Men djævlen sidder i detaljen, og i hver novelle er der en stemning af, at alt alligevel ikke helt er, hvad det ser ud til. Om det er den ondsindede kat, den underlige tjener med guldtanden eller sygeplejersken med sin egen meget subjektive opfattelse af plejeansvar – så er det hele lidt på kanten og forvrænget. I centrum af novellerne står – som det ofte gør i noveller – en begivenhed eller hændelse, som får en skelsættende betydning for novellens fortæller eller karakterer. Dramaet ligger altid lige om hjørnet – og ofte mellem linjerne.

/Signe

 

""
22.05.18