”Lifehacks” og andre gode (spare)tips

15.09.22
Klimakrisen raser, elpriserne stiger og gode råd er (også) dyre. Måske er det på tide at ”hacke” din hverdag - både for din pengepung, din sundhed og klimaets skyld.

Hvad er et lifehack? 
Et lifehack er et trick, der kan gøre hverdagen lettere. Det er et godt råd eller en genvej, der demonstrerer, hvordan du kan gøre tingene på en mere effektiv og smart måde.

Et lifehack kan være små justeringer, der fx kan gøre det nemt at spare på strømmen, hvordan du kan forlænge mobilens levetid eller måske en foldeteknik, der skaber mere plads i strømpeskuffen.

Få gode råd og sparetips
Med de tårnhøje elpriser i tankerne har vi samlet en række gode links og bøger, der kan hjælpe dig med at gør tingene smartere. Få f.eks. idéer til, hvordan du kan spare på strømmen uden, at du behøver at skulle sidde og læse den nyeste Murakami-bog med en pandelampe.

På biblioteket har vi et stort udvalg af digitale og fysiske magasiner, hvor du kan finde inspiration til flere hacks, bl.a. Forbrugerrådet Tænk - der ofte er proppet til bristepunktet med gode råd og vejledninger, såsom: Spar penge i hverdagen: Her er vores bedste sparetips

Fra verdensmål til hverdagsmål
Med Verdensmål 3: Sundhed og trivsel in mente kan du også ”hacke” hverdagen med det fokus at få mere motion ind i dagligdagen. Udforsk f.eks. tipsene herunder og find ud af, hvilke hacks der gemmer sig bag navnene: Fødevare-Fitness, Ladestation-Cardio og Toilet-Yoga. 

Del del del 
Sidst men ikke mindst, er lifehacks til for at blive delt, så hvis du sidder på et super godt hack til, hvordan man i sin hverdag kan sænke sit klimaaftryk, få luft i budgettet uden at den står på havregryn til aftensmad, eller hvordan du gør verdensmål til hverdagsmål, så vis det endelig frem ved at lave et opslag eller story på Instagram og tagge det med f.eks. #sparetips 

Vi hackes ved!

Tags
Materialer