Laust anbefaler: Tre romaner af Peter Adolphsen
Den danske forfatter Peter Adolphsen er nemlig ferm til at forene det absurde og uforudsigelige med det faktabundne og genkendelige. Her vil jeg anbefale tre af hans romaner, som har det til fælles, at de ikke er særlig lange, men til gengæld dybt originale og tankevækkende.
Machine
En helt utrolig fortælling, som er spundet op omkring det fascinerende faktum, at alt materie i universet altid har eksisteret og at intet kan fjernes eller tilføjes – kun kan det ændre form og struktur.
Historien bindes sammen af et enkelt atoms livscyklus, og den tager sit udgangspunkt i universets skabelse, hvor dette atom bliver til. Herefter følger vi en lille urhest, hvis hjerte indeholder netop dette atom, da den bliver dræbt og synker til bunds i en sø.
Millioner af år senere er hestens kadaver blevet del af en olielomme, som bliver suget op af en oliearbejder og raffineret til benzin. Skæbnen vil, at lige netop den portion benzin, hvori vores atom nu befinder sig, forårsager en eksplosion i oliearbejderens kærestes bil, så hun omkommer.
Resten af historien må man selv læse. Det er den mindst sjove, men til gengæld mest storslåede af de tre romaner. Find den på bibliotek.dk her.
År 9 efter loopet
En kort roman på kun 87 sider. Denne gang skal vi ud i fremtiden, hvor en mystisk begivenhed har fundet sted og forårsaget, at alle levende organismer er blevet fanget i et loop; det vil sige, at de gentager den samme lille sekvens af et par sekunders varighed om og om igen.
Hovedpersonen Mark er af en uvis grund ikke blevet fanget i dette loop, og er derfor blevet en slags Palle alene i en postapokalyptisk verden. Men er han nu også helt alene?
Rynkekneppesygen
Da ekspedienten i Bog & Idé fik øje på titlen på denne bog slog han en høj, spontan latter op. Så grinede vi lidt af den sammen, og jeg gik derfra i godt humør. Selvom man normalt siger, at man ikke skal bedømme en bog på dens omslag, så stemmer den komiske og bizarre titel i dette tilfælde godt overens med indholdet.
Vi befinder os igen i fremtiden, men kun to år fra nu. En mikroskopisk organisme fra det ydre rum har fundet vej til jorden og lander på den unge københavner Winnie, hvor den formerer sig og forårsager en hidtil ukendt sygdom – rynkekneppesygen.
Det er måske den mest absurde af de tre romaner, men samtidig er den sært omhyggelig i sine naturvidenskabelige forklaringer på sygdomsforløbet. En vildt sjov og syret bog, som har fået overraskende gode anmeldelser i de fleste dagblade.
Fælles for disse romaner er, at Adolphsen skriver i et rent og ligefremt sprog, som gør læsningen let og elegant til trods for, at fortællingerne indeholder både vanvittige sammentræf og udredninger af komplekse videnskabelige fænomener. Jeg tror, at det er dette vellykkede samspil, der skaber magien i Peter Adolphsens bøger, og jeg vil hermed anbefale dem til alle, der gerne vil udfordres og grine på samme tid.
