Helle anbefaler: Om kærlighed med kontinenter imellem
Sommeren igennem har hylderne med romaner af Victoria Hislop, Jojo Moyes og Lucinda Riley stået tomme hen og personalet på biblioteket har haft travlt med at finde andre forfattere, der skriver underholdende romaner, der både er velskrevne, romantiske og tankevækkende.
Dem er der heldigvis mange af. For kærlighedsromaner har en meget væsentlig plads i litteraturen, og der er skrevet om kærlighed i alle dens afskygninger: Lidenskab, romantik, trekantsdramaer og tragedier.
Hvis man vil læse en velskrevet kærlighedshistorie, har Forlaget Lindhardt og Ringhof netop udgivet en ny følelsesmæssig pageturner til alle os, der elsker ovennævnte forfattere.
”Lyset vi mistede” er skrevet af Jill Santopolo, der er bosat i New York City og tidligere har skrevet både børne- og ungdomsbøger.
Den handler om Lucy og Gabe, der begge er studerende i New York, da de mødes første gang den 11. september 2001. Mens byen er i undtagelsestilstand, finder de trøst i hinanden på en dag, der forandrer deres liv – og verden - for altid.
Fordi deres første møde fandt sted under så usædvanlige og dramatiske omstændigheder, er der fra start et særligt bånd imellem dem. Men da Gabe forfølger en drøm om at blive krigsfotograf og rejser til Mellemøsten, og Lucy ønsker at blive i New York og arbejde med tv, må deres veje skilles.
Over de følgende tretten år er de sammen og fra hinanden af flere omgange. Størstedelen af tiden er der kontinenter imellem dem, men det særlige bånd forbliver intakt. Til sidst bliver Lucy stillet overfor et svært valg. Var det skæbnen, at de i første omgang blev ført sammen? Er det rette valg ikke at give kærligheden en chance til?
”Lyset vi mistede” minder meget om ”Samme dag næste år” skrevet af David Nicholls, der handler om Emma og Dexter, som man så følger enten sammen eller også hver for sig, men altid den samme dato – 15. juli – hvert eneste år fra 1988 og frem til 2005. Denne roman blev for øvrigt filmatiseret med danske Lone Scherfig som instruktør i 2011.
Jeg læser gerne kærlighedsromaner og vil slutte af med at minde om nogle af de klassiske kærlighedsromaner, jeg selv læser igen og igen:
“Anna Karenina” af Leo Tolstoj
“Desiree” af Annemarie Selink
“Borte med blæsten” af Margaret Mitchells
“Fornuft og Følelse” af Jane Austen
"Tine" af Herman Bang
