""
Foto: Orion Publishing

Hanne anbefaler: Godt selskab af Naoise Dolan

08.04.22
Naoise Dolans debutroman er godt selskab.

"Godt selskab" er den irske forfatter Naoise Dolans debutroman fra 2021. Efter endt universitetsuddannelse er Ava på 22 er rejst fra Dublin til Hong Kong uden en forkromet plan. Ava lander hurtigt et undervisningsjob i britisk engelsk på en sprogskole for rige kinesiske børn. Efter sin ankomst møder Ava Julian en bankmand af britisk herkomst med en fortid på Eton og Oxford, som hun efter kort tids bekendtskab flytter ind hos. Undervejs bliver Ava i tvivl om hendes relation til Julian er mere end venskabeligt. Direkte adspurgt om deres relation, siger Julian: ”Du er godt selskab. Og hvis jeg har det her sted og gerne vil dele det med dig, er der jo ingen grund til at lade være”. 

Romanens pangfarvede omslag er et stilleben billede af to tandbørster i ét tandkrus og en tredje tandbørste liggende på tværs. Bogomslaget markerer romanens trekantsdrama, der langsomt åbenbares for læseren. Først kommer vi tæt på Julian og Ava og deres relation. Dernæst zoomer bogen ind på Avas venskab med den jævnaldrende karrierekvinde Edith, der starter som en fascination og ender med en forelskelse, imens Julian er på en lang forretningsrejse til London. I starten mødes de i byen, men gradvis bliver deres forhold mere fortroligt og intimt. En uventet udvikling, der tvinger Ava til at tage stilling til egne følelser. Bogens slutning skal ikke røbes her.

Dolans roman indeholder klare paralleller til en anden hypet irsk forfatter som Sally Rooney, hvor eksistentielle problematikker og udfordringer i parforholdet sættes under lup.  Omdrejningspunktet i deres romaner er kærlighed, relationer og omgangsformer gengivet i observationer og samtaler.

Dét, der fungerer godt i ”Godt selskab” er, at der er en jeg-fortæller gennem hvis perspektiv vi oplever verden. Romanen er garneret med iagttagelser og humor, der kendetegner mange yngre samtidsforfattere, som når Avas mor forsøger at få styr på, hvad der foregår i datterens liv: ”Mors samtaler havde områder med kviksand, hvor den mindste bevægelse bare ville få en til at synke dybere i.”

Bogen skal læses for sin filmiske kvaliteter, sit velvalgte sprogbrug og sit portræt af en ung generation. Her et citat fra bogen om Avas relation til Julian: ”Vi valgte ud, hvad vi ville dele med hinanden. Under formuleringen kogte jeg mit liv ind, skar fedt fra, filede kanter af. I redigeringsprocessen kunne jeg efterfølgende nedlægge veto mod de smertefulde, kedelige eller irrelevante øjeblikke jeg gennemlevede. Julian måtte nødvendigvis også kuratere de ting, han fortalte mig, og det gjorde mig også glad. Sammen skabte vi noget småt og præcist”. En generation med mange muligheder på hånden, men også en generation, hvor selviscenesættelse ”in real life” og i de sociale medier er en del af selvforståelsen.   

/Hanne

Materialer