Hanne anbefaler: Eva Tind - Kvinden der samlede verden
Jeg er insektforsker. Det er mit kald, siger hun. Et kald kan man ikke løbe fra, det bærer man hele livet, om det kommer til udtryk eller ej. Interviewer: Så kærligheden til familien kommer i anden række? For mig er det ikke enten-eller, siger hun. Hun er zoologen Marie Hammer (1907-2002), som forfatteren Eva Tind har skrevet en bog om på baggrund af research om Marie Hammers kompromisløse liv. At Marie Hammer var en usædvanlig stålsat, viljestærk og handlingsdygtig kvinde fremgår af Eva Tinds bog ”Kvinden der samlede verden”, som udkom i 2021. Både privat og professionelt var Marie Hammer målrettet. På den private front lykkedes det Marie Hammer at finde en mand, der bakkede op om hendes livsprojekt selvom de havde 4 børn sammen.
Marie Hammer blev tidligt optaget af jordbundens mest udbredte og samtidig mest oversete dyreliv af den slags, der ikke kan ses med det blotte øj: Mosmider og springhaler. Hun arbejdede ud fra Alfred Wegeners kontinentaldriftshypotese om, at Europa, Amerika og Asien længe før istiderne har dannet ét samlet kontinent, og at dyrene var spredt ved kontinenternes adskillelse dvs. at det er de samme springhaler og mosmider, der levede på forskellige kontinenter.
Marie Hammers karriere skal ses i lyset af, at meste af hendes arbejde var ulønnet, da hun aldrig opnåede en fast stilling. Til gengæld fik Marie Hammer legater, der muliggjorde, at hun kunne rejse rundt i det meste af verden og forske. Hendes banebrydende arbejde førte til en doktorafhandling og international anerkendelse ligesom hun i lange perioder af sit liv var på feltarbejde verden rundt med de omkostninger det medførte for familielivet. Helt fra starten af sit ægteskab med zoologen Ole Hammer indgik de en aftale om, at ægteskabet ikke skulle blokere for Maries passion for forskning. Og sådan blev det.
Eva Tind formår at skabe et troværdigt og medrivende portræt af Marie. Bogen føles ikke på noget tidspunkt for lang på trods af sine 440 sider. Med sit portræt ligger Eva Tind sig i slipstrømmen af exofiktion, der tager udgangspunkt i en autentisk person. Stig Dalager har med ”Det blå lys” - med reference til røntgenstråler - skrevet sig ind på videnskabskvinden Marie Curie i 2012. En anden videnskabskvinde, der fik ”sin egen bog” sidste år er jordskælvsforskeren Inge Lehmann, hvis skæbne Lotte Kaa Andersen har skrevet ”Den inderste kerne” om.
Hermed en varm anbefaling af ”Kvinden der samlede verden”. Bonusinfo: Hvis man allerede har læst Eva Tinds bog om Marie Hammer, kan man læse Marie Hammers egen bog ”Forsker i fem verdensdele”, som udkom i 1981.
/Hanne