Graphic novels er det nye sort

Af Nina
29.04.15
Jeg er en af bibliotekarerne på Hørsholm bibliotek som læser mange tegneserier eller graphic novels, som man også kalder dem. Både dem til voksne, ungdomstegneserier og nogle gange dem til de lidt større børn. Der er dog også udgivet nogle helt fantastiske og fantasifulde billedbørnebøger som jeg nyder at kigge i og læse. Det er jo netop det visuelle, der tiltrækker ved tegneserierne. Men det er ikke altid nok, der skal også være en god historie som fanger læseren. Rigtig ofte er det sproget og den humor, forfatteren bruger, der kan gøre en tegneserie helt formidabel. Jeg beskæftiger mig mest med de nyere udgivelser, og ikke så meget de gamle klassikere, og jeg har den ære (!) at indkøbe nye tegneserier til biblioteket på engelsk. Det tager som bekendt altid noget tid, før værker bliver oversat til dansk (mange gange bliver de slet ikke oversat), og jeg er af den holdning, at hvis jeg kan læse noget på originalsproget, så gør jeg det - derfor er det vigtigt at have graphic novels på engelsk, lige såvel som vi har romaner og faglitteratur på engelsk.
 
Her følger nogle af de graphic novels og lignende, visuelle udgivelser (både danske og udenlandske) jeg har læst inden for det sidste år, som jeg varmt kan anbefale at man kaster sig ud i. Både hvis man er nybegynder inden for genren, og hvis man er garvet "comic book nerd". De fleste af dem kan du låne på Hørsholm Bibliotek.
 
/Nina
 
 
Materialer