""
Foto: privat

Fay Weldon

Af Nina
12.01.23
Fay Weldon døde 4. januar 2023 i en alder af 91 år. Der er mange gode grunde til at læse hendes romaner, og vi kigger nærmere på hendes forfatterskab her.

Fay Weldon (født Franklin Birkinshaw) skrev i løbet af sin karriere mere end 30 romaner, heraf flere bedstsellere, samt noveller og skuespil. Hun virkede også som debattør og tekstforfatter, og har bl.a. skrevet til serien Herskab og tjenestefolk, samt Stolthed og fordom. Hun er dermed en af de store, produktive britiske forfattere i nyere tid.

Praxis

I 1978 udkom den første af Fay Weldons romaner på dansk. ”Praxis” ramte med sine temaer lige ned i kvindebevægelsens kamp. Romanen handler om kvinden Praxis, der har oplevet lidt af hvert i sit liv (bl.a. som leder af rødstrømpebevægelsen), men er endt i et mandsdomineret ægteskab med børn. Et centralt temaet i romanen er hvordan naturens luner modarbejder kvindens egen vilje. Fay Weldon er derfor interessant at læse, som et forbillede for kvindebevægelsen i sin samtid – også selvom hun samtidigt kan være stærkt kritisk overfor kvindekønnet i sine udtalelser og romaner.

En hun-djævels bekendelser

Hun blev nok mest kendt for sin roman ”En hun-djævels bekendelser” fra 1983, der senere blev filmatiseret Her er hovedpersonen Ruth endt i et ulykkeligt ægteskab med en mand, der har fundet en yngre, smukkere elskerinde – hvilket han ikke lægger skjul på. Ruth beslutter sig for at tage hævn, og det udvikler sig til en manisk jagt på penge, magt og skønhed for at få både manden og elskerinden ned med nakken.

Leg med genrer

Fay Weldon leger med både genre og stil i flere af sine romaner. Således leger hun med gyser-genren i spøgelseshistorien ”Kehua”. ”Johannas Kloning” en absurd science fiction fortælling, hvor en kvinde finder ud af, at hendes mand har klonet hende. Stilistisk leger hun med lægeroman-genren i ”En hun-djævels bekendelser”.

Læs mere om Fay Weldon

Læs portrættet af Fay Weldon på Forfatterweb og bliv klogere på hendes imponerende forfatterskab.

Tags
Materialer