Emilie anbefaler 'Virginia is for lovers' af Christina Hesselholdt

Christina Hesselholdts seneste udgivelse er en mærkelig men interessant og velskrevet hybrid mellem dokumentar og roman. Den tager udgangspunkt i en spektakulær mordsag fra 1985, hvor ægteparret Derek og Nancy Haysom blev brutalt myrdet. Parrets datter, den dengang 21-årige Elizabeth Haysom, og hendes 19-årige tyske kæreste, Jens Söring, blev efter en grusom retssag idømt lange fængselsstraffe for dobbeltmordet. De sidder den dag i dag begge indespærret for forbrydelsen, mens skyldsspørgsmålet, motivet og forløbet ikke er fuldt afdækket.

Det er nu ikke så meget selve gerningen, Hesselholdts bog interesserer sig for, som man ellers ville se det i true crime-genren. Snarere er opmærksomheden rettet mod tiden op til mordene, og bogen undersøger, hvad der kunne have ligget til grund for handlingerne.

Det gør den på en noget utraditionel måde. Romanen er bygget op af en kakofoni af stemmer, fiktive, virkelige, levende og afdøde, der alle har hver deres historie, og som er med til at folde den fragmenterede fortælling ud.

Først og fremmest har vi Mr. Up Front, som er historiens fortællerstemme. Mr. Up Front er paparazzofotograf og er blevet dybt fascineret af Elizabeth Haysom efter at have set en dokumentar om drabssagen (ligesom det var tilfældet med Hesselholdt i øvrigt). Optagetheden af den unge smukke veltalende kvinde, som muligvis har orkestreret mordet på sine forældre, er katalysatoren for bogen, og det er Mr. Up Front, der tilrettelægger historien og lader de øvrige karakterer komme til orde.

Persongalleriet består derudover af Elisabeth Haysom, Jens Söring, Nancy og Derek Haysom, virkelige personer som Hesselholdt altså har gjort til litterære karakterer, samt Hjælperen, som foruden at være hjælper for Mr. Up Front, der sidder i kørestol, er med til at holde styr på handlingen.

Gennem disse karakterer bliver læseren indført i en dysfunktionel familie præget af alkoholmisbrug, morens incestuøse forhold til sin datter og andre former betændte familierelationer, og vi præsenteres for definerende begivenheder og omstændigheder, der kan have været medvirkende årsager til tragedien. Nogle elementer i fortællingen, såsom specifikke begivenheder, datoer og navne er faktuelle kendsgerninger, andre er opdigtede.

Denne særegne flerstemmighed og de forskellige fortællepositioner gør, at fortællingen er spækket med modsigelser og digressioner. Bogen kommer dermed til at handle om meget andet end hovedomdrejningspunktet, og den peger på sig selv som fortælling og diskuterer, hvem der har retten til at fortælle andres historie.

”Elizabeth

Din forbrydelse består i at tillægge os erindringer der ikke er vore. Og tanker vi aldrig har tænkt.

Jens

Og handlinger vi aldrig har foretaget.

Mr. Up Front

Det må være måden jeg gør det på, der tæller. Jeg vil være så nænsom jeg kan, når jeg finder på. Jeg afventer jeres dom. Skælvende.”

Jeg synes, Hesselholdts stilistiske greb fungerer rigtigt godt, og denne metadiskussion om fortællingers ophavsret er både spændende og relevant i disse tider, hvor true crime-genren dyrkes som aldrig før.

Med ’Vivian’, Hesselholdts forrige bog om gadefotografen Vivian Maier, og ’Virginia is for lovers’ skriver Hesselholdt sig ind i en litterær tendens i tiden, nemlig exofiktionen – skønlitteratur der tager udgangspunkt i biografisk eller dokumentarisk stof omhandlende andre mennesker end forfatteren selv (modsat autofiktionen) og som frit blandes med fiktive til- og omskrivninger.

Sider: 188, Forlag: Rosinate.