Emilie anbefaler: Om efteråret

Knausgårds refleksioner over dette og hint får os til at skærpe opmærksomheden på vores omverden

For nylig fyldte Karl Ove Knausgård 50 år. Den norske forfatters altoverskyggende hovedværk til dato er det autobiografiske seksbindsværk Min kamp, hvori han kompromisløst skriver om sit liv i alle dets grænseoverskridende detaljer. Knausgård er blevet kritiseret for at være navlebeskuende og for at udlevere sin familie. Men hans magnum opus står på trods som en af vor tids store samtidsskildringer og som en interessant afsøgning af skønlitteraturens grænser.

I bogen Om efteråret (2015), som jeg her vil anbefale, retter Knausgård blikket mod verden og dens bestanddele – store som små, konkrete som abstrakte. Bogen, der er første del af fire bind, er vanskelig at genrebestemme og kan, som sine forløbere, ikke placeres i en afgrænset kasse. Den er et slags encyklopædisk opslagsværk tilegnet hans ufødte datter med beskrivelser, betragtninger og personlige erindringer om ting, der findes i verden. Således bliver emner som tænder, konservesdåser, ensomhed og fluer gransket og funderet over. Foruden disse 60 korte tekster om dette og hint består bogen af fire breve til datteren. Heri beskriver Knausgård sit projekt:

”Dette fantastiske, som du snart skal møde og se, er så let at miste af syne, og der findes næsten lige så mange måder at gøre det på som der findes mennesker. Det er derfor jeg skriver denne bog til dig. Jeg vil vise dig verden, som den er, lige omkring os, hele tiden. Kun ved at gøre det, kan jeg selv få øje på den. ”

Med et blik, der på én gang rummer en sanselig umiddelbarhed og en reflekterende livserfarenhed, ser Knausgård på alt det, der omgiver ham. Krig er således ”både pilespidsens enkle form og det komplicerede liv den tilintetgør”. Betragtningerne står som korte afrundede tekststykker, der i princippet kan læses i vilkårlig rækkefølge, hvilket giver en særlig frihed i læsningen.

”Når de første tænder kommer, disse små sten som langsomt presses op gennem barnets røde gummer og først viser sig som takker, derefter står som små hvide tårne i munden, er det svært ikke at blive forundret, for hvor kommer de fra? ”

Ud over at være rigtig god læsning er denne øvelse, at se på sin verden, sætte ord på den og undres af den, i mine øjne meget værdifuld i en tid, hvor alting går så stærkt, og hvor vi med hovedet nede i smartphonen ikke ænser, hvad der foregår omkring os. Knausgård får med sine fine og kloge betragtninger en til at stoppe op, fundere over verden, og han inspirerer til, at vi åbner øjnene og skærper opmærksomheden.

Om efteråret er illustreret af den norske billedkunstner Vanessa Baird.

Materialer