Foto: Lars Peter Elfeldt  Det Kgl. Biblioteks digitale billedsamling
Foto: Lars Peter Elfeldt. Det Kgl. Biblioteks digitale billedsamling

Digital adgang til Grundtvig

Af Nina
13.05.24
N.F.S. Grundtvig (1783–1872) var en af de betydeligste personligheder i 1800-tallets danske åndsliv.

Grundtvig var digter, præst, historiker, politiker, filolog og pædagogisk tænker. Hans omfattende virke har sat afgørende præg på dansk samfundsbygning, kultur og kirkeliv.  

Ønsker du at læse mere om og af Grundtvig, præsenterer vi her nogle af Det Kgl. Biblioteks indgange til Grundtvig og hans værker. 

Et godt sted at starte, hvis man vil beskæftige sig med Grundtvig, er i Arkiv for Dansk Litteratur (ADL). Her finder man bl.a. et uddybende forfatterportræt af Grundtvig udarbejdet af Flemming Lundgreen-Nielsen. Derudover finder man 695 tekster af Grundtvig selv, gengivet i såvel klar tekst som faksimile. 

Desuden kan man finde et antal forskellige tekster af Grundtvig under open acces på vores hjemmeside. Lige fra udsnit af Rigsdagstidende til sange og salmer.

Har man, for lige at få sat billeder på, brug for at se hvordan Grundtvig så ud, kan man gå på opdagelse i vores digitale billedsamling. Her finder man en lang række gengivelser af billeder, tegninger m.v. af Grundtvig – fra helt ung til den velkendte ældre herre med det store hvide skæg.

Kilde: Det Kongelige Bibliotek

Vil du vide mere om Grundtvig kan du stadig hapse en billet til foredraget "Hvem var Grundtvig i grunden?" d. 21. maj lige her.

Materialer