Diagnoselitteratur: Bøger, der sætter ord på depression, sorg, stress, angst - og diagnoser

Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Afvigelser fra et stadigt snævrere normalområde bestemmes gennem diagnosticering og kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Spørgsmålet er, om denne udvikling hjælper os, eller om den rent faktisk gør os mere sårbare og dårligere rustet til at klare de opgaver, som et moderne arbejds- og familieliv stiller os.

Hvorfor lider vi af depression?

Op mod hver femte dansker rammes på et tidspunkt i deres liv af en depression, og derfor omtales lidelsen ofte som en folkesygdom herhjemme. Heldigvis er mængden af velskreven litteratur med psykisk sårbarhed i fokus vokset i de senere år. Og det betyder, at vi lige så langsomt får et sprog for det i livet, der er svært at tale om.

Mikkel Krause Frantzens bog En fremtid uden fremtid: depression som politisk problem og kunstens alternative fortællinger forholder sig både til kunstens bearbejdninger af sygdomserfaringer, men ser også samfundskritisk på krav om lykke, selvoptimering og hård konkurrence på arbejdsmarkedet som en del af forklaringen på, hvorfor så mange lider af depressioner, og hvordan sygdommen også er en del af de mange tidstypiske samfundskriser. 

I bogen Diagnoser: perspektiver, kritik og diskussion forholder Svend Brinkmann, Anders Petersen og Joachim Wrang sig til en lignende debat. Her diskuteres det dog mere indgående hvilke samfundsmæssige og psykologiske konsekvenser den såkaldte 'diagnosekultur' medfører, og hvordan den former vores opfattelser af, hvad der er normalt, hvad der er "sygt", og hvad sygeliggørelsen af mennesker egentlig fører med sig.

I Præstationssamfundet argumenterer Anders Petersen for, at opblomstringen af depressionsepidemien må ses på baggrund af, at præstation har fået status af ideal for det gode liv. Opblomstringen af depression er en seismograf for en tendens i tiden, hvor det er afgørende at gøre sig gældende og præstere på jobbet og i privatlivet. Det er ikke vigtigt, hvad man er god til, men det er altafgørende, at man ustandseligt præsterer optimalt inden for et eller andet. Det samfundsmæssige pres, som nutidens individer må håndtere og tage på sig, er grundstenen til en depressionsbølge.

Et forskningsprojekt fra Rigshospitalet publiceret i marts 2017 viste, at stadigt flere unge får diagnosen depression. Det kan være en særlig stor udfordring at få stillet en diagnose som ung, hvor man er i gang med at danne sin identitet og står på tærsklen til at træffe vigtige beslutninger omkring uddannelse. Tal fra Børns Vilkår viste i november 2020 den samme tendens. Hver anden pige i 9. klasse føler sig enten tit eller altid presset over skolearbejdet. For piger i 6. klasse er det næsten en tredjedel.

I Præstationskultur undersøger Anders Petersen og Søren Chr. Krogh, hvordan skolens præstationskultur hænger sammen med samfundets fokus på konkurrence og individualisering samt med politiske ambitioner om måltal og styring af skolen. På den baggrund peger de på, hvordan skolen kan skabe præstationsfrigørende rum, hvor elever i et trygt klassefællesskab kan arbejde undersøgende og nysgerrigt med fagene uden at være bange for at begå fejl eller for ikke at leve op til bestemte idealer formuleret langt væk fra skolens hverdag.

Hvad er sorg?

I Menneskets sorg forsøger Svend Brinkmann og Anders Petersen at give en tilbundsgående viden om sorg, så vi bedre kan begribe sorgens mange facetter, både for at opnå en dybere forståelse af fænomenet, men også for at kunne tage kvalificeret stilling til diagnosticeringen og behandlingen af sorg, med henblik på at forbedre samfundets tilbud til mennesker i sorg.

I Det sørgende dyr foretager Svend Brinkmann en videnskabelig analyse af sorgens fænomenologi. Bogen udspringer af forskningsprojektet "Sorgens kultur", der, foranlediget af at WHO, forventes at føje kompliceret sorg til listen over psykiatriske lidelser. Brinkmann kommer omkring rigtig mange relevante betragtninger, og det afsluttende kapitel, hvor han plæderer for, at nok kan sorg gøre et menneske sygt, men det er ikke det samme som, at sorgen selv er en sygdom, er en tankevækkende øjenåbner i vores strømlinede og effektive samfund. 

På biblioteket finder du et bredt udvalg af bøger om sorgterapi i forskellige sammenhænge.
Se et udvalg her.
 

Stress - hvorfor og hvordan?

Andelen af voksne danskere med et højt stressniveau er i følge tal fra Sundhedsstyrelsen steget fra 21 pct. i 2010 til 25 pt. i 2017, og stress udgør dermed et stigende folkesundhedsproblem. Det er især kvinder, der rammes af stress: I 2017 havde 29 pct. af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 21 pct. af mændene.

I Nye perspektiver på stress giver Malene Friis Andersen og Svend Brinkmann et indblik i, hvordan de ser stress og herunder, hvordan de vurderer, stress har udviklet sig i vores samfund. Bogen indeholder bud på, hvad stress handler om og hvordan man kommer af med stress igen.

Hvordan kan vi i fællesskab forebygge stress i arbejdslivet? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for Pernille Steen Pedersens forskning, og i bogen Stress og skam i arbejdslivet sætter hun det under lup. Ud fra hverdagens arbejdsoplevelser viser Pernille Steen Pedersen os, hvordan den naturlige skam, vi alle kan føle som mennesker, i værste fald kan udvikle sig til en nedbrydende kraft og udløse stress.

Biblioteket har mange bøger om forskellige metoder til forebyggelse og bearbejdning af stress.
Se dem her.
 

Angst

Angst kan karakteriseres som værende irrationel på den måde, at den ikke har et konkret objekt, og den er vedvarende, selvom der ingen farlige stimuli er til stede. Dette gør også angsten svær at have med at gøre og at bearbejde. 
Angst er den tredjehyppigste diagnose, som stilles hos de praktiserende læger, og er blevet en af de hyppigste årsager til førtidspensionering

I Angst hos Lacan og Kierkegaard viser René Rasmussen, hvordan angsten i vores samtid hænger sammen med de sidste årtiers sociale forandringer, der synes at have fremmet angsten. 

Der skelnes normalt mellem frygt og angst, idet frygt betragtes som en reaktion på en reel trussel. Men ifølge Lars Fr. H. Svendsen lever vi i dag i en frygtkultur, hvor frygten både styrer os i privat og i offentligheden. Igennem medierne bliver vi hele tiden bliver mindet om at være bange; vi skal være bange for klimaforandringer, terror og sygdomme. I bogen Frygt tager forfatteren udgangspunkt i en lang række teorier, og finder bl.a. grundsten i fænomenologien, den politiske filosofi, skønlitteraturen og meget mere.

På biblioteket kan du finde et udvalg af selvhjælpsbøger, der både kan få dig til at forstå din angst og støtte dig i kampen mod angst.
Se dem her.

For unge finder du bl.a. også Angst-serien, der i romanform giver et indblik i forskellige former for angst blandt unge.
 

Skønlitteratur om sygdomserfaringer

Herunder finder du et udvalg af gode bøger fra den nyere litteratur, hvor bl.a. tungsind, depression og angst er et grundlæggende tema. Det er især danske forfattere som Bjørn Rasmussen, Thomas Korsgaard og Niels Frank, der formår at indfange sygdomserfaringer og gøre dem ekstra berigende at læse, fordi deres sproglige arbejde og æstetiske valg er nøje gennemtænkte og velovervejede.

Oprindeligt skrevet af Vejlebibliotekerne