Benny anbefaler: Simon Kratholm Ankjærgaard - Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer

Folkeoprøret i august 1943. Myter og sandheder i ny bog.

Det er nok kendt for de fleste, at Danmarks situation under besættelsen ændrede sig radikalt i løbet af august måned 1943. Den danske regering trådte tilbage d. 29. august i protest mod tyskernes ultimative krav og rigsdagen og kongemagten holdt op med at fungere. Tyskerne indførte militær undtagelsestilstand og landet blev i praksis fra nu af styret af embedsværket. Dagen er gået over i historien som ”bruddet med besættelsesmagten”og samtidig et udtryk for opgøret med forhandlings- og samarbejdspolitiken.

Helt tilbage i 1979 udkom historikeren Hans Kirchhoffs 3-binds værk ”Augustoprøret 1943”, oprindeligt en doktordisputats, der har stået som hovedværk om begivenhederne i mange år. Nu har historiker og journalist Simon Kratholm Ankjærgaard udgivet sin version i ”Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer”.

Det er en meget velskrevet og medrivende bog, fyldt med dramatiske flotte billeder. Det er også en moderne bog, sammenlignet med Kirchhoffs og den bør absolut have en stor chance for at fænge hos et yngre publikum, der ikke har det samme forhold til besættelsens komplicerede historie som os halvgamle! Bogens force er blandt andet at den også lægger vægt på begivenhederne udenfor København, især i Esbjerg, Aalborg og Odense, så vi ikke kun hører om barrikaderne på Nørrebrogade.

En afgørende indfaldsvinkel i bogen er, at den lægger vægt på den brede folkelige opbakning til at Danmark kvitter samarbejdspolitikken med tyskerne. Der har været rejst nogle indvendinger imod, at det ikke nøjere bliver præciseret at det var kommunisterne, der stod bag megen sabotage og i øvrigt opildnede til modstand mod tyskerne. Det er rigtigt, at BOPA var tidligt ude med store sabotageaktioner, bl.a. Riffelsyndikatet i Frihavnen, men det er også rigtigt at der fandt et koordineret samarbejde sted med Holger Danske, så man respekterede hinandens forskelligheder. I det hele taget lægger forfatteren megen vægt på den folkelige deltagelse i begivenhederne, også set i lyset af det faktum, at krigslykken for tyskerne så småt var begyndt at vende. At dette dramatiske forløb i Danmarkshistorien sagtens kan tåle en ny og frisk fremstilling lader vi forfatteren selv kommentere et øjeblik:

”Som jeg skriver i bogen, er der efter min mening behov for at fortælle historien om besættelsen igen og igen, og mit sigte med bogen om Augustoprøret har været at formidle den dramatiske måned, der ledte op til den skelsættende dato 29. august 1943, på en ny måde. Og så er det i øvrigt nogle årtier siden, at der er udkommet en bredt formidlende, kronologisk og sammenhængende fortælling om skæbnesommeren 1943. Jeg har skrevet den bog, jeg hverken kunne finde i bogladerne eller på bibliotekernes hylder”.

Eftertidens vurdering af oprøret har fejret dagen som en national mærkedag, hvor Danmarks stilling blev gjort klar og vi blev anerkendt som allierede i verdenskrigen. Det kan der sættes spørgsmålstegn ved. Om det var politikerne eller besættelsesmagten oprøret primært rettede sig mod er der også sat spørgsmålstegn ved. Var det primært modstandsfolkene, der sejrede og havde de i virkeligheden hele befolkningen med sig? Det er imidlertid en kendsgerning, at noget ret fundamentalt ikke ændrede sig. Den danske landbrugseksport fortsatte uforstyrret til Tyskland og det samme gjorde den del af dansk industri, som arbejdede for Tyskland.

""
10.02.21