Benny anbefaler: Befrielsen i glimt - 75 danske øjenvidneskildringer

Danmarks befrielse og helt almindelige danskeres oplevelse af den.

I anledning af 75-året for Danmarks befrielse er der udkommet flere interessante og spændende bøger. En af dem er ”Befrielsen i glimt – 75 danske øjenvidneskildringer”, der er et uddrag af 100 øjenvidneberetninger som Kristeligt Dagblad bad nogle af deres læsere bidrage med. Beretningerne kan også ses på www.kristeligt-dagblad.dk/historier/befrielsen.

Beretningerne der for de fleste vedkommende er korte og på 2-3 sider er samlet efter landsdele og indledes med et historisk rids af historiker Sine Maria Vinther. Her redegør hun for besættelsestiden set fra de forskellige områder. Det viser sig nemlig, at der er meget forskel på hvordan man har oplevet begivenhederne rundt omkring i landet. Bedst illustreret med jublen i Københavns gader og russernes bombardement af Rønne og Nexø som absolutte modpoler.

Vi får børn og unges spontane oplevelser af begivenhederne d. 4. og 5. maj og de varierer som sagt temmelig meget, hvilket gør bogen til meget interessant læsning.

Kirstine Nørr var 9 år og fra Gentofte ved befrielsen: ”I dagene lige efter kapitulationen var der vist lidt skyderi, fordi tyskerne ikke ville acceptere nederlaget, men måske er det bare noget jeg har hørt. Til gengæld husker jeg tydeligt, da englænderne kom til Gentofte og smed chokolade ned til os unger. Verden stod stille, da den eventyrlige chokolade smeltede på tungen. Jeg havde heller aldrig smagt bananer, så da alle vi børn fik tildelt én hver, stod verden stille igen. Hverken bøn eller trusler kunne få mig til at vaske hænder i flere dage efter mødet med englænderne, for jeg havde fået et engelsk håndtryk, og det værnede jeg nidkært om”.

Preben Hansen var fire år og opvokset i Falling i Østjylland, hvor Odder var hovedbyen. Her ville den tyske kommandant ikke overgive sig og truede med at henrette borgere der flagede med Dannebrog. ”Ved krigens afslutning, måske den 7. eller 8. maj, kan jeg endnu se for mig, at disse tyske soldater tog opstilling i et langt geled på vejen, der gik forbi forsamlingshuset. Da de marcherede ud af byen på vej til landevejen mod Horsens, husker jeg især en tysk soldat med en cykel, hvor der hang en blank spand på styret. Mine forældre og deres nabo sad på vor fortrappe og betragtede det, der for dem var et befriende øjeblik”.

Vi kommer hele registret igennem lige fra frihedens sus med jubel og uforbeholden glæde til dyster forvirring og usikkerhed i forbindelse med kampe mellem frihedskæmpere og tyskerhåndlangere af forskellig slags. Det bliver heller ikke meget bedre af, at nu begynder jagten på stikkere og medløbere og de forhadte ”tyskertøser”. Det hele oplevet gennem små menneskers øjne og selv om tingene heldigvis relativt hurtigt normaliserede sig må Kirstine Nørr blot konstatere: ”Men krigen og de fem forbandede år glemmer jeg aldrig”.

Tidligere overrabbiner Bent Melchior har skrevet et personligt forord til bogen. Han og hans familie måtte flygte til Sverige i 1943 og vendte først hjem til Danmark efter krigen.

""
02.02.21