""

Praktikanten Amenah anbefaler

25.10.22
Mit navn er Amenah, jeg har været så heldig, at få lov til at være praktikant her på Hørsholm bibliotek - her kan du læse om min yndlingsbog!

Det jeg virkelig har glædet mig til, er at snakke om bøger, da jeg ELSKER at læse. Derfor er jeg glad for jeg har muligheden for at skrive om min yndlings bog, som jeg helt klart anbefaler!

Ugly love/ forbandede kærlighed af Colleen Hoover, er en romantisk bog med en tragisk begivenhed. Da sygeplejsken Tate møder den lækre pilot Miles Archer, vidste hun ikke at han ville forandre hendes liv.

Dog forventede Tate heller ikke en fremtid, da de begge begyndte med, at blive seksuelt tiltrukket af hinanden, for Miles havde kun to simple regler til "forholdet": "Stil ikke spørgsmål om min fortid" og "Forvent aldrig en fremtid". De begge tror de kan håndtere det, med de indser hurtigt, at de begge bliver mere tiltrukket af hinanden, jo mere de er sammen. Miles bliver bange for at starte et ægte forhold med Tate, da han bærer på en mørk hemmelighed fra hans fortid. Så begyndte Tate med at sætte spørgsmålstegn; Hvorfor er Miles ikke klar til et forhold, selvom han elsker hende? Hvad er det der gør ham så meget på? Hvad er hans hemmelighed? 

Det bliver hurtigt svært at holde sig væk, selvom Miles's forfærdlige hemmelighed og Tate's storebror Corbin holder dem tilbage. 

Både Tate og Miles er forskellige. Tate elsker mennesker og bliver hurtigt tæt med den gamle "Cap" nede fra lobbyen, mens Miles holder sig for sig selv og elsker at arbejde som pilot. 

Hvad ender det med? Fortæller Miles hans mørke hemmelighed til Tate? 

Denne bog, er simpelthen fantastisk! Derfor anbefaler jeg den til alle der elsker uforventet kærlighed. 

/Amenah

 

Materialer