""

Boganmeldelse

25.11.15
Vores praktikant Laura anmelder The Maze Runner

The Maze Runner serien foregår i et post-apokalyptisk USA. Verden har i flere år været præget af tørke, som er forsaget af et massivt soludbrud. Sammen med tørken medbragte soludbruddet ’The Flare’, en dødbringende virus der langsomt fordærver menneskehjernen. Derfor har forskergruppen ’WICKED’ sat sig for, at finde en kur mod virussen. De etablerer store labyrinter, hvor immune teenagere skal forsøge at overleve. Ved at læse deres hjernefrekvenser, mener ’WICKED’, at de kan finde kuren.
Bøgernes hovedperson er en dreng ved navn Thomas. Han er venlig og modig, dog til tider en smule dumdristig. Sammen med en gruppe andre drenge og en enkel pige, bliver han anbragt i en af WICKED’s labyrinter. De har dog alle mistet deres hukommelser, og det eneste de kan huske er deres navne. De må lære at samarbejde og hjælpe hinanden, mens de forsøger at finde en vej ud af labyrinten. De kender dog ikke endnu til de rædsler der kryber rundt i labyrinten om natten.
The Maze Runner serien er sprængfyldt med action, spænding, og til tider en smule romance. Serien er fremragende til unge fantasy og science-fiction fans, men kan sagtens også nydes af voksne.

 

Materialer