""

Tina anbefaler billedbøger

Af Tina
17.07.21
Der er rigtig mange fine billedbøger på hylderne, og det kan være svært at vælge mellem dem. Her er et udvalg af dem, som vi på det seneste har hygget os med at læse derhjemme.

Vips ved bækken er en hyggelig billedbog, hvor Vips møder en sommerfuglelarve, som han vil hjælpe. Den giver et indblik i larvens levevilkår på en god og forståelig måde.

I Tak for mad, hr. Struganoff  lærer barnet om bogstaverne på en sjov måde, og så er den fyldt med skøre illustrationer.

Alberte-bøgerne handler om situationer, der er velkendte for barnet, og som kan lægge op til fine snakke.

De sjove billedbøger er også et hit såsom Hundeånde, Stor og Stærk, Sallys far-bøgerne og Pølse-bøgerne. Og så er der bøgerne Bare numser og Bare numser på stranden.

Klassikerne om Peddersen og Findus er hyggelige at læse og med skønne og skøre illustrationer.

Petras politibil er fin med sin mysterie-fortælling.

Materialer