""

Suget ind - børn deler læseoplevelser på YouTube

15.06.21
Sjov og underholdende inspiration til bøger og læseoplevelser af børn til børn. Oplagt, når du skal finde litteratur til din sommerferie.

"Suget Ind" er eReolen Go's youtubeserie, hvor børn taler om læseoplevelser med andre børn. Hvert afsnit er bygget op omkring genrer, temaer eller læseoplevelser - så hvis du står og mangler indspiration til dit næste gys eller til en læseoplevelse, hvor du griner så tårerne triller - så kan du finde inspiration i de små afsnit her neden for.

Endnu en gang rejser nogle super seje børn og eReolen Go's fantastiske vært, Rasmus Ott, ind i bøgernes magiske univers i 2. sæson af "Suget ind"

Talkshow med børnevært

Alt er dog ikke helt som i første sæson, for som noget helt nyt kan du nemlig opleve talkshowet 'Suget ind-panelet'. Her kommer man i godt selskab, når Frida (den nye børnevært) byder sine gæster velkommen i studiet til en snak om bøger, og gæsterne kommer med deres personlige boganbefalinger.

eReolen Go lover, at det bliver både spændende, sjovt og ret gakket! Hvis du endnu ikke har set første sæson, finder du alle afsnittene lige her.Her er blandt andet "Fede fantasy verdner", "Sjove bøger", "Gys", "Fede feriebøger", "Mega Cringe!", "Superkræfter", "Onde skurke", "Fakta om dyr", "Science Fiction", "Hvad gør man, når man er forelsket?".