Sommerferie - hvad skal vi lave?

Af Tina
29.06.20
Det er blevet sommerferie og vi har derfor samlet en masse bøger med inspiration til aktiviteter, som I kan lave både ude og inde.

Gå på opdagelse i naturen

På listen nedenfor er der både fagbøger og kreabøger med inspiration til sjove kunstværker, som man kan lave ud af de ting, man finder på en tur til stranden eller i skoven. I kan også lære stjernebillederne at kende ved hjælp af bogen "Stjerneatlas for begyndere".

Lav eksperimenter

I bøgerne "Hjemmelaboratoriet" og "Udelaboratoriet" er der masser ad sjove forsøg, som I kan give jer i kast med derhjemme. I kan også gå i gang med at bygge jeres egen drage.

Gå i køkkenet

Tag børnene med i køkkenet og lad dem lave mad. Der er masser af bøger med lækre opskrifter på is, smoothies og kager. Og hvis I tør, er der også nogle sjove opskrifter i "Den klamme kogebog". Man kan også lave andre ting i køkkenet, f.eks. squishies og modellervoks.

Indendørshygge

Der er mange hyggelige indendørs sysler at give sig i kast med; lave perleplader og sjove ting af pap og papir. Lære at tegne dinosaurer. Eller hvad med at holde en familiedyst med spørgsmål fra "Sebastians store quiz om dyr"?

Prøv kræfter med programmering

Med bøgerne "Det syngende fødselsdagskort" og "Byg et trommesæt med gulerødder" i hånden kan man lære at programmere. De indeholder nemlig opskrifter på, hvordan man kan lave tegnefilm, spil m.m. i programmeringssproget Scratch.

 

God fornøjelse og god sommer!

Bestil bøgerne fra listen herunder.

 

Materialer