""
Foto: Aalborg Bibliotekerne

Mycket bra svenska bilderböcker

Af Nina
04.01.23
Sverige – vores store naboland med skønne röda stugor, blanke søer, gigantiske skove, smukke snelandskaber, varme kanelbullar, elge og så mange andre misundelsesværdige ting. Sverige kan bare noget - og det kan de svenske billedbøger også!

Vi danskere elsker de svenske børnebogsklassikere som fx Astrid Lindgrens historier om Pippi og Emil, Jujja Wieslanders  ”Mor Muh og Krage”, Sven Nordqvists ”Peddersen og Findus” og Elsa Beskows ”Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla”. De er blevet læst højt for vores børn i generationer og svenskerne er fortsat fantastiske til at lave børnebøger af høj kvalitet.

Hvad er det svenskerne kan?

Det kan være svært at sætte en finger på, hvad der præcist gør de svenske billedbøger unikke. Men noget af det fantastiske ved dem er den genkendelighed, de beskriver hverdagslivet på. Familielivets glæder og sorger, diversiteten i samfundet og udfordringerne i venskaber og søskendeflokken er nogle af de emner, som ofte behandles i den svenske børnelitteratur.

De svenske billedbøger fortæller historier i børnehøjde på en rolig, naturlig og nænsom måde. I mange af dem mærker man varmen, kærligheden og hyggen strømme ud af siderne - typisk indfanget med enkle, fine tegninger og illustrationer, der dels matcher teksten og udtrykker langt mere end ordene beskriver.

Vi vil gerne slå et slag for nogle af de bedste børnebogsforfattere og illustratorer, som du kan finde på biblioteket. Gør dig selv – og dine børn eller børnebørn – den tjeneste at kaste dig over dem.

Her finder du bøger af:

Materialer