""

Klimabøger for de 5-14 årige

Klimaet er hot på den cool måde måde for tiden. Her finder du et stort udvalg af både fagbøger og skønlitterære bøger, der har klimaet som omdrejningspunkt.

”Flaskens rejse” af Camilla Dovbenkov er en fin pegebog der kredser om temaet "Pas på min jord til jeg bliver stor" .

”Sander og Selena - Sælhjælpsbog” af Andrea Reitmeyer tager enmet op omkring affald i havet fra en sælsperspektiv.

"Plastiksuppe" af Judith Koppens handler om Frø og ræv er ude at bade og der er meget affald i havet. En bog billedbog der lægger op til samtale om affald og genbrug i børnehøjde.

"Stop! monstre!" af Mark Janssen er en smuk billedbog med et meget kunstnerisk udtryk om temaet genbrug.

En som Hedvig”af Mette Vedsø og fine illestrationer af Rasmus Bregnhøi, handler om Otto der vil redde verden. En fin fortælling om klima, venskab og håb.

"Vitello redder verden" af Kim Fupz Aakeson er en anden sød og finurlig historie om en dreng, der vil redde verden. 

Greta Thunberg er én af vores tids helt store klimaforkæmpere. Og det faktum at hun er en barn, gør det endnu mere inspirerende at læse om hende, når man selv er barn og ungt menneske. Hendes motto: ’Man er aldrig for lille til at gøre en forskel’, går igen i de fire bøger, der omhandler Greta Thunberg og klima på hver sin måde.

”Vores hjem brænder” af Jeanette Winter har en god 'hvad kan jeg selv gøre' del. Den er alvorlig og samtidig letforståelig med fine stemningsfulde illustrationer.  

”Historien om Greta Thunberg” Valentina Came rini er en biografi har også en god ”Hvad kan jeg selv gøre – del”. Egnet fra 12 år.

”Greta Thunberg” af Greta Thunberg indeholder hendes taler fra 2018 og 2019

Hvis du søger letlæst fakta finder du i "Greta Thunberg" af Emilie Tholstrup en fin og god beskrivelse af klimakamp til de 8-10 årige. Let læst men alligevel med super meget info.

"Milton og den seje grønne energi" af M.D. Stromfeldt er en serie (Milton around the world) der tager fat på verdensmålene. Her er verdensmålet nr. 16 i centrum. God til højtlæsning og emnearbejde i skolens yngste klasser. Der er desuden en lærervejledning.

”Lad os redde verden” af Isabel Thomas er en fagbog for de 8-16 årige. Direkte sprog og gode billeder og illustrationer. Den er vigtigt og sagli,g men ikke dommedagsagtig og pessemistisk. "Hvad kan jeg selv gøre – del" og gode idéer til familie- og/eller klasse projekter.

”23 sjove og kreative projekter for miljøhelte” af Isabel Thomas handler om genbrug med grøn samvittighed. For naturnørderne der gerne vil lave insekthoteller ;-)

"Sikke et spild - skrald, genbrug og en renere planet" af Jess French er en fed faktabog med gode billeder og overskuelige og informative faktabokse. For 7-14 år og er også god til skolebrug.

”Den store klimabog - sådan bliver du en vaskeægte klimahelt” af Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund fremhæver direkte problemer, men fortæller på samme tid om de mange tiltag, der er i gang for at redde klimaet. Det er en positiv indgangsvinkel til klimaemnet og den lægger vægt på alle de gode nye tiltag vi mennesker opfinder.

"Klimakamp" af Maja Plesner er en letlæst bog for de 14-16 årige, som omhandler klima og politik og miljøaktivister rundt i verden. Der er fokus på, at klimakrisen er ulige i forhold til U og I lande. Desuden er der en god ”Hvad kan jeg selv gøre” – del.

”Klimaklog” af Lars Henrik Aagaard  er en fornuftig og pædagogisk klimabog rettet mod det unge publikum. Den behandler et allestedsnærværende og tungt emne på fint formidlende vis. Til unge og også til voksne læsere.

"klimaforandringer" af Per Staarup Søndergaard er en del af "Fakta 3-serien", der er letlæsningsfakta til de 8-12 årige. Her lærer man om klimaflygtningen og lande der allerede er i gang med at synke. Desuden er der QR koder, som giver adgang til endnu mere info.

"Vildt vejr" af Christian Mohr Boisen, som tilhører Carlsens klogebøger - serien, fortæller om oversvømmelser, hedebølger og uvejr som tordenvejr, orkaner og tornadoer. Til de 8-10 årige

”Vildt klima” af Peter Bering er en let faktsbog for de 7-9 årige. Her finder man gode forklaringer på vejrfænomener og hvordan det har noget med klimaforandringer at gøre. Hvordan kan der fx både være tørke, oversvømmelse og skovbrand på sammetid?

Nu bevæger vi os over i skønlitteraturen. Dystopiske skildringer af fremtiden er ikke nyt, men her på det seneste er der kommet mange til børn og unge, som især omhandler en oversvømmet klode eller det at være på flugt.

God læselyst!

Bjarke Schiødt Larsen har begået en række letlæsningsbøger om klima og klimaforandringer:

I "Klodens krigere - vinter og varme" af Bjarke Schiødt Larsen er en serie i 4 bind. Er en klassisk sci fi fortælling, der handler om det godes kamp mod det onde. Her følger vi vennerne Ozzy og Isas kamp for at redde jorden. Farverige illustrationer, som understøtter både stemning og handling i bøgerne.

"Druknet verden" af Bjarke Schiødt Larsen er en fremtidstrilogi fra en verden der står under vand. Første bind i serien hedder ”Et kort til paradis” Lix 11

”De unge helte” af samme forfatter er for de 10-13 årige og tilhører serien ”Nordlys fra Grønland”. Nordlys, der i virkeligheden bare er Malou, er Grønlands svar på en superhelt- men det er en stor mundfuld! Monstret Akhlut, der viser sigat være er halvt spækhugger, halvt menneske, har taget gidsler for at tvinge magthaverne til at redde verden fra klimaforandringen. Nordlys er i et dilemma - hun forstår problematikken, men er ikke enig i Akhluts metoder.

 

"Den rustne verden" af Adam O er en fortælling om fremtidsdanmark, hvor fire søskende er på flugt. Men på vej over til deres morfar styrter flyveren ned i en kæmpe losseplads – en losseplads der før i tiden var Danmark. Hvordan overlever de fire børn og kommer de mon frem til morfar? En dystopi for de 8 -11 årige.

”Ørkenfeber” af Søren Jessen er en dystopi i højt tempo for de 9-12 årige der handler om den forældrelæse Po, der lever i en verden, hvor vand er en mangelvare og hvor global opvarmning er en barsk realitet.

Første bind i serien "Zonen" af  Kasper Hoff hedder "Det forbudte land”  Her følger vi Jos og Ona, der er to børn, der lever uden deres forældre i en nær fremtid, hvor jorden har været udsat for en global katastrofe. 

"Den gule planet" af Helle Perrier er første bind i en aktionfyldt trilogi om Ayla og Lyra der bør i et gammelt rustens skib i en sandørken. Sci fi for de 9-12 år

”Udpost 13” af Lars Bøgeholt Pedersen omhandler en fremtid, hvor verden er oversvømmet. Let at læse – gode illustrationer og lidt tegneserieagtig. For de 8-10 årige.

"Under vand" af Lone Flyvbjerg Nørgaard er en stemningsfuld fremtidsskildring for de 10-12 årige. Fattigdom, slam, mørke og trøstesløshed præger denne nye verden. For tænksomme børn.

"Fiskepigen" af Søren Jessen er en graphic novel der også kredser om temaet 'vandet stiger’. Smukke illustrationer til de tænksomme børn fra 10 år

"Kloden under vand" af Ida-Marie Rendtorff er endnu en fremtidsdystopi, hvor verden står under vand. Temaer som børneslaver og global opvarmning er centrale i denne fede fremtidsfortælling. Fra 14 år

"3900 Nuuk" af Lise Bidstrup omhandler naturbeskyttelse, miljøet i Arktis og venskab. Anna og Nivi arrangerer en støttekoncert til fordel for isbjørnene , men det går ikke så let, som de håbede på. Lix 22 for de 12-14 årige.

”Ikke 100% normal” af Dorte Lilmose handler om drengen Jonathan, der efter et kraftigt nys, der slår ham omkuld, vågner og bare ved, at han er udvalgt til at redde verden. Det bliver 3 hæsblæsende uger, der gør en forskel!  Lix 20 for de 12-14 årige.

”Reality spillet 2052” af Lars Mæhle er klimafiktion/Sci fi/dystopi/verdensundergang/overlevelse og konkurrence blandet sammen til en super spændende ungdomsroman. Kloden er gået amok og det vrimler med klimaflygtninge. En kinesisk tv-station laver et slags ”Robinson” reality show, hvor man skal overleve på en kinesisk ø. Rolland bliver udvalgt til at deltage. Højt tempo og scandi view. 13-16 årige

"Evig vinter" af Louise Roholte er en dyster og tragisk fortælling om et folk på flugt. Folkevandring, sammenhold, istid, klimaforandringer er emneord der knytter sigt til den barske og nådesløse rejse Ivalu er på. Spændende, men ikke hæsblæsende. 14-16 årige.

Tags