""

Julekalenderhistorier for store og små

17.11.22
Børnebibliotekar Kristina har være i juledepotet og fundet alle de gode kalenderbøger frem - kommer du forbi og låner en med hjem?

Snart er det 1. december og der skal hygges med at åbne julekalendere hver morgen og glæde sig til dagens nye afsnit at årets julekalendere i TV.

På biblioteket har vi også en masse forskellige julekalenderhistorier, helt tilbage fra da far var dreng og til nogle af de nyeste.

Hvad med en tur ned af Memory Lane med et lån af ”Nissebanden”, ”Nissebanden på Grønland” eller ”Jul i Gammelby”?

”Alle tiders nisse”, ”Tinka” og ”Tidsrejsen” er også blandt vores julekalenderbøger, som alle har været vist på TV.

Udover de julekalenderhistorier vi kender fra TV, finders også et væld af andre gode julehistorier i 24 kapitler, f.eks. ”Jul på den gamle herregård”, ” 24 breve fra nissen” og en masse andre gode bøger til oplæsning og decemberhygge til børn og voksne i alle aldre

Materialer