Cilla anbefaler: Ready Player One

Når hele vores liv foregår i en virtual reality utopi – lige om lidt

I science fiction romanen ”Ready Player One” har nørden Halliday’s computerspilsfirma udviklet spillet ”OASIS”, som ikke bare er et spil, men en mulighed for at leve hele sit liv i en virtuel verden. Året er 2045 og hovedpersonen den 18-årige Wade, en ung buttet mand lever det meste af sit liv i OASIS gennem sin avatar Parcival, som er en slankere og mere muskuløs udgave af ham selv. I OASIS går han på college, mødes med venner og samler ”points” ved at kæmpe med andre avatars og væsner.

I RL (real life) kommer Wade fra samfundets bund, hvor han bor med sin moster og hendes skiftende mænd i ”stakkene”; en ghetto hvor trailerne simpelthen er stillet i stakke oven på hinanden, for at få plads alle i en nu totalt overbefolket verden, hvor der er global energikrise fordi planetens ressourcer er opbrugt.

I romanen er Halliday er død, men har inden sin død lavet en konkurrence eller en ”jagt”, hvor deltagerne i OASIS skal finde tre ”påskeæg”, nærmere bestemt tre nøgler, og vinderen får det fulde ejerskab over OASIS og vil dermed blive et af de rigeste mennesker i verden.

gennem sin avatar Parcival, en slankere og mere muskuløs udgave af sig selv.

Den livsfarlige jagt på nøglerne

Vejen til at finde æggene og vinde, går gennem spor der kræver et enormt kendskab til popkultur fra Halliday’s yndlingsårti: 80’erne. Wade har brugt det meste af sit liv på at spille arkadespil som Donkey Kong, Pacman, Space Indvaders samt lytte til Duran Duran osv.

Wade bliver den første spiller, der finder den første nøgle. Herefter følger en vild og aktionfyldt kamp for at finde de næste nøgler, det er alles kamp mod alle, for folk er som udgangspunkt vant til at leve og spille alene.

Men intet samler folk som en fælles fjende – verdens største internetudbyder, firmaet IOI, har sat sig som hovedmission at vinde konkurrencen styret af den glatte og usympatiske leder Sorrento og tusinder af ansatte, hvis vigtigste opgave er at knække koden, dvs. finde de rigtige popkulturelle referencer. De skyr ingen midler, og Wade og hans venner må kæmpe sammen mod IOI.

Fra bog til film

Romanen er skrevet i 2013, men har med filmatiseringen og filmens præmiere i marts i år, fået revival. Filmens instruktør er ingen ringere end Steven Spielberg, som i høj grad bidrog til 80’ernes kultur med sine film der ofte havde børn som hovedpersoner og en klassisk dramaturgisk opbygning, med spænding og en god historie.

Når man som undertegnede har været ung i 80’erne, er det et seriøst ”trip down memory lane”, der fremkalder mange genkendelser og smil.

Yngre læsere vil formentlig også kende en del af referencerne, da mange af hits’ne bliver spillet endnu, og arkadespillene bliver brugt som interteksttuelle referencer i nyere computerspil.

Bogen er vildt godt skrevet, og en Marianergrav dybere end filmen fordi den formår beskrive et samfund, hvor folk foretrækker at leve i et virtuelt utopia, fordi den virkelige verden er ødelagt og alt handler om dag til dag overlevelse, og værdier som fællesskab og kærlighed er en saga blot.

Alligevel er bogens budskab klart; den virtuelle verden kan aldrig dække menneskets behov:

”Virkeligheden er nu engang stadig det eneste sted, man kan få et ordentlig måltid mad” siger Halliday trist, da Wade taler beundrende om hans livsværk OASIS.

/Cilla

 

Af Anonym (ikke efterprøvet)
20.06.18