Cilla anbefaler: En bog der kan gøre lidt ondt.
Læsning styrker empati
Det, litteratur kan styrke, udover det rent oplevelsesmæssige, er netop empatien hos et barn, fordi barnet gennem læsningen (lige meget om det er højtlæsning eller selvlæsning) får et indblik i, hvordan andre mennesker kan føle, tænke og have en helt anderledes opfattelse af verden.
Den bog jeg har valgt at anbefale, ”Drengen der gik baglæns”, handler om en dreng, der mister sin bror. Og de voksne omkring formår ikke at hjælpe ham med at håndtere sorgen, fordi de selv er ramt af ulykken/situationen.
I denne bog er der basis for virkelig dybe samtaler ikke bare om død, men i lige så høj grad om dem, der bliver efterladt, og hvordan de kommer videre i deres liv.
Både som film og bog
”Drengen der gik baglæns” er helt usædvanligt først lavet som kortfilm (1994) af instruktøren Thomas Vinterberg og manuskript af Bo Hr. Hansen, og derefter som bog. De står begge som forfattere af bogen med Lillian Brøgger som illustrator.
Filmen fik bragende anmeldelser, og spørgsmålet er: Er bogen så lige så gribende som filmen? JA! Bogen er akkurat lige så fantastisk som filmen, og om muligt endnu dybere.
Mikkel, du er jo død!
Andreas' mor holder 40 års fødselsdag, og det er en mægtig fest med masser af gæster, og den varer hele natten. Næste dag, som åbenbart er en hverdag, skal storebroderen Mikkel i skole, og faren skal køre ham derhen i sidevognen på sin motorcykel.
Faren har tømmermænd, og Mikkel har fået fat i Andreas' styrthjelm, som er for lille; de kører galt og Mikkel dør. Forældrene er så optagede af deres egen sorg og skyldfølelser, at de ikke formår at hjælpe Andreas i hans sorgproces.
“Der blev holdt et minuts stilhed for Mikkel i skolen. Der blev holdt tre måneders stilhed i huset”.
De flytter til et andet hus, og Andreas starter i en anden skole, men han dykker helt ned i en fantasiverden, hvor han hele tiden prøver at kommunikere med broderen, og overbeviser sig selv om, at hvis han gør alting baglæns, kan han skrue tiden tilbage, så han undgår at Mikkel dør.
Han går baglæns hele vejen tilbage til deres gamle hus, hvor han dækker op til fest, og så kommer Mikkel (I Andreas' fantasi). De taler sammen, og Andreas' har hele tiden fornemmelsen af, at der er noget vigtigt, han skal sige, og til sidst kommer det ud: ”Mikkel. Du er jo død!” Hvortil Mikkel svarer: ”Ja. Det er jeg vel… din gamle dreng”.
Først der, efter erkendelsen af Mikkels død, kan Andreas komme videre i sit liv, og slippe sin fantasiverden.
Læs sammen
Selvom den er let at læse, og har meget fine, beskrivende illustrationer, vil jeg anbefale, at man læser den sammen med sit barn, så man kan få talt sammen om de sørgelige ting, og især om, hvordan man kan prøve at hjælpe dem, der er i sorg.
/Cilla - børneformidler
