"Hvad vil folk sige"

Se filmen på Filmstriben for 0 point i marts.

16-årige Nisha lever et dobbeltliv: Hjemme hos sin pakistanske familie er hun den perfekte datter, men når hun er ude med sine venner, er hun en normal, norsk teenager. En dag afsløres hendes dobbeltliv og to verdner kolliderer voldsomt, da hendes far tager Nisha i at kysse med sin norske kæreste.  Som konsekvens beslutter Nishas forældre sig for at kidnappe deres egen datter og placere hende hos slægtninge i Pakistan. Nisha befinder sig nu i et for hende fremmed land, hvor hun må lære at tilpasse sig forældrenes levevis.

Det er den norsk-pakistanske filminstruktør Iram Haq, der står bag dette selvbiografiske drama, der havde dansk biografpremiere i april 2018. 

Filmen udforsker temaer som kulturforskelle, familiebånd og konflikter mellem generationer. Det er en både opløftende og nedslående fortælling om en ung kvindes ret til at bestemme over egen fremtid, uddannelse, seksualitet og ægteskab. Filmen portrætterer et sammenstød mellem en frigjort norsk ungdomskultur og en streng pakistansk kultur.

Tilladt for børn fra 15 år.

"Hvad vil folk sige" - klik her for at se den på Filmstriben

""

 

""
Foto: Filmstriben
Af Nina
01.03.23
Tags