Om dette arrangement

Lokalitet
Hørsholm Bibliotek
1. sal
Danmark
Tid
14:45
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

Udstilling på Hørsholm Bibliotek i juli

02.07.17
Akvareller af Leo B. Langgaard

Leo B. Langgaard har i flere år arbejdet med akvarel og oliemaling. Akvarellen har på det seneste fået overtaget specielt ifm. farven sort. Den sorte farve er personligt udviklet ud fra et sort naturprodukt. Endvidere arbejdes med inkludering af andre naturmaterialer.

Motivkredsen er både naturalistiske og abstrakte, herunder hvad kan henføres til kunstretningen ”minimalisme”. Resultatet har været en række værker med f.eks. følgende spørgsmål: hvad er det vi ser?, hvordan forholder vi os til i dag?, hvad er det for en natur vi opfører os i?

På Hørsholm Biblioteks 1´ste sal udstilles følgende: 1) Akvareller i sort med dagsaktuelle temaer med baggrund i nyhedsberetninger 2) Abstrakte motiver i akvarel på lærred 3) Akvareller af orchideer fra Kreta malet på stedet.  

De udstillede dagsaktuelle værker har været optaget og vist på de censurerede udstillinger på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus i 2014, 2015 og 2016.

Endvidere skal nævnes  dels at tegnefærdigheder holdes ved lige med croquis dels at erhvervsaktiviteter gennemføres hos konsulentfirmaet Rambøll, hvor specielt det vandige miljø i Ørestad håndteres i relation til renseanlæg og ca. 10 km kanaler og 4 søer.

Leo B. Langgaard er uddannet civ. ing. og er medlem af Aktiv Kunst i Hørsholm.