Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
0 Kr
Musik

Viseaften med Visens Venner

21.02.18
En musikalsk aften på Hørsholm bibliotek!

Verner Sjøholm, duoen Solvejg Guldberg og Alex Sundstrøm, Hanne Wheadon og Iben Hasselbalch fra Visens Venner i Nordsjælland giver gratis koncert på Hørsholm Bibliotek. Visens Venners forskellige lokalforeninger i Skandinavien er til for at fremme og holde liv i den nordiske vise, som stort set er forsvundet fra medierne.

Visens Venner vil denne aften præsentere et varieret udvalg af gamle og nye sange, der vil få jer til at grine, græde og tænke jer om. Der vil blive mulighed for at synge med på et par fællessange og i øvrigt på diverse omkvæd og hvor jeres teksthukommelse rækker.

Musikerne er alle erfarne, garvede og glade visesangere, som akkompagneres af guitar eller harmonika. Nogle af Visens Venner skriver selv sange og har udgivet cd’er, som kan købes til koncerten. Kom og overvær et kulturfremstød og gå hjem i opløftet sindstilstand!

Gratisbilletter er tilgængelige fra d. 31.1.