Om dette arrangement

Tid
16:00
Pris
Gratis
Place / Room
Lilletrommen
Køb billet(ter)
Musik

Spektakulær koncert med filmmusik-komponisten Hans Zimmer

21.05.19
Storslåede musikoplevelser på det store lærred med Stingray Qello

Vi fortsætter succesen fra sidste sæson og viser i foråret tre eminente koncertfilm i Lilletrommen. Med sit store lærred og sin gode lyd danner biografsalen de optimale rammer om forestillingerne – glæd dig!

Tirsdag d. 21. maj kl. 16: Hans Zimmer - Live in Prague (2017)

Hans Zimmer er en af de mest succesfulde og prisvindende nulevende filmmusik-komponister. Hans karriere rækker tilbage til midt 1980'erne, og han har haft tætte samarbejder med instruktører såsom Ridley Scott, Tony Scott, Michael Bay, Ron Howard, Gore Verbinski og Christopher Nolan. Denne koncert blev optaget den 7. maj 2016 i Prag under Zimmers store Europa-tour. Zimmer akkompagneres af et band, et klassisk orkester og et kor - 72 musikere i alt. Med et fantastisk lysshow, smukke visuals og en rigtig god lyd er sceneshowet meget spektakulært. Koncertoptagelsen er for både film- og musikelskere.

 

Bemærk: Varighed: 2t 18 min. Gratisbilletter kan hentes på hjemmesiden 3 uger inden arrangementet.

Koncerterne stilles til rådighed af Stingray Qello, som er verdens største digitale samling af koncertfilm, musikdokumentarer mm. Hvis du er oprettet som låner og bosat i Hørsholm Kommune har du adgang til dette digitale tilbud via bibliotekets hjemmeside.

Se hvordan du gør her: 

Stingray Qello: Introduktion