Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
40 kr.
Lokalitet
Lilletrommen
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Musik

Ikoniske albums: Joni Mitchells ’Blue’

20.04.23
Kom med i Lilletrommen, når vi stiller skarpt på et af rock- og pophistoriens absolutte hovedværker, nemlig Joni Mitchells ’Blue’.

Den canadiske singer/songwriter var kun 27 år, da hun i 1971 indspillede sit hudløse mesterværk, som hun egenhændigt havde skrevet og produceret.

Man finder ’Blue' i toppen på alverdens lister over bedste pop-og rockplader, og på musikmagasinet Rolling Stones’ seneste liste fra 2020 figurerer albummet på tredjepladsen over de 500 bedste albums nogensinde.

Kultur- og musikjournalist, Dorte Hygum Sørensen, introducerer til kunstneren Mitchell, som fylder 80 år senere på året, og til selve værket. Godt klædt på kan du bagefter trygt læne dig tilbage i Lilletrommens bløde sæder, lade mørket omslutte dig og slå ørerne ud, når vi i fællesskab skal lytte til albummet i dets helhed fra start til slut.

Dorte Hygum Sørensen er forfatter og kulturjournalist på Politiken. Hun står bl.a. bag ”Hip Hop” (Tiderne Skifter, 1996) og ”Rock” (Politikens Forlag, 2007).

Billetter koster 40 kr. og kan købes her på siden fra d. 23. februar.

Materialer