Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Litteratur

Litteratur for barslende

21.06.22
Savner du at få en god læseoplevelse, inspiration til ny litteratur og gode snakke med andre forældre, så tag med biblioteket udenfor i sommeren til litterær hygge med baby og bog.

Kulturformidlerne (og mødrene) Camilla og Emilie læser udvalgte digte og uddrag fra romaner op, der på forskellige måder relaterer sig til forældreskabet, og sammen taler vi om teksterne.

Det foregår helt uformelt og kræver ingen forberedelse eller litteraturkendskab at være med, og så er der naturligvis plads til baby med alt hvad det indebærer af gylp og gråd, vælling og vådservietter, bæ og bleskift.

Vi mødes ved indgangen til Arboretet, og finder sammen et godt sted at slå os ned. Vi sørger for tæpper og lidt godt til ganen.

Alle barslende er velkomne.

Foregår tirsdag d. 21. juni kl. 10-12.

Tilmelding sker ved henvendelse på mail til esk@horsholm.dk