Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:00
Pris
40 kr.
Lokalitet
Dinesen eller andet sted på biblioteket
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Litteratur

Litterær fight club med Jens Vilstrup og René Fredensborg

27.10.22
Den 27. oktober kan du opleve en slåskamp på - og om - ord mellem de to forfattere Jens Vilstrup og René Fredensborg.

Begge har de for nylig udgivet romaner, der handler om faderroller og den vestlige mand i den tredje verden, nemlig hhv. ’Lalandia’ og ’Sjuft’. De to forfattere har samme fædrebesværlige udgangspunkt, men langtfra samme synspunkter – hverken om maskulinitet, manderoller, moral eller moraliseren.

I det gule hjørne gjalder Jens Vilstrup, forfatter til flere romaner, biografier og faglitterære værker, senest den anmelderroste roman ’Lalandia’, der henover Lolland, Nordsjælland og Thailand følger to brødre og deres forsøg på at nå hinanden i et morads af forfald. Jens Vilstrup er far til fire og ’moralens vogter’ - fornuft og forsøg på tæmmet følelse. Han er hurtig til at være fordømmende, og mener, at mennesket altid bør stræbe efter at blive ’godt’. Og så har han svært ved at tilgive sin afdøde far, der vedbliver at være et modspejl for ham.

I det blå hjørne hujer René Fredensborg, tidligere radiovært på Radio24syv, kendt for sin selvudlevering, for at gå linen ud, og for at tage det ledige standpunkt, både i ren protest og i et selvbestaltet forsvar for 'friheden'. Han har udgivet den roste roman ’Sjuft’, der lovpriser behovstilfredsstillelsen, manderollen, som den var engang, og et anarkistisk livssyn. Han er ’djævlens advokat’, provokatør, far til syv og gift med en kvinde fra Filippinerne, akkurat som sin far, hvis anerkendelse han gerne vil spejle sig i.

Deltag i debatten, få en tanke, en forargelse, en forundring, en forbavselse og måske fordomme be- eller afkræftet. Men allerhelst et grundigt grin.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond

Billetter fra d. 1. september

Fotocredit, Jens Vilstrup: Nicolas Tobias Følsgaard

Materialer