Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
60 kr.
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Litteratur

Forfattermøde: Rakel Haslund-Gjerrild

21.09.22
Onsdag den 21. september får vi besøg af den prisbelønnede forfatter Rakel Haslund-Gjerrild, som vil fortælle om sin succesfulde roman Adam i Paradis.

I foredraget bliver vi taget med tilbage i 1913, hvor tidens allerstørste kunstner, Kristian Zahrtmann, er ved at male sit berømte maleri Adam i Paradis, mens en af tidens store retssager raser udenfor, og smudspressen er på jagt efter mænd, der elsker andre mænd.

Rakel Haslund-Gjerrild vil i foredraget sætte Kristian Zahrtmanns liv ind i en historisk kontekst, og hun vil lægge særlig vægt på det kunsthistoriske og reflektere over, hvordan malerkunstens visuelle sprog kan blive til en litterær tekst. Endelig vil Rakel Haslund-Gjerrild inddrage den digitale og interaktive kunstplatform Google Arts & Culture som inspiration til, hvordan man selv kan gå på opdagelse i Zahrtmanns og andre kunstneres billeder.

Google Arts & Culture er en hjemmeside og en app, som giver adgang til tusinder af museer og kunstværker i hele verden. Gennem digital teknologi er det f.eks. muligt at bevæge sig rundt inde på verdens store kunstinstitutioner, zoome ind på berømte mesterværker affotograferet i ekstrem høj opløsning og opleve arkitektoniske perler gennem Virtual Reality.

Alle gæster får et par gratis VR-briller med hjem, så man kan prøve kræfter med teknologien via sin smartphone.

Billetter tilgængelige her på siden fra d. 27. juli.

Materialer